Ostetærte med æbler

16x9
Ostetærte med æbler. Foto: TV 2
Grad
Mellem
Pers.
4
Tid
30 min + 40 min

Tilberedning

  1. TÆRTEDEJ:
  2. Smuldr smørret i melet, indtil det ligner revet ost.
  3. Saml den med vand, og lad den hvile på køkkenbordet i 30 minutter.
  4. Rul den ud på et meldrysset bord, og kom den i en tærteform på 24 centimeter i diameter. Prik bunden med en gaffel, og kom den i ovnen i 10 minutter ved 170 grader.
  5. TÆRTEFYLD:
  6. Rør flødeosten og den blå ost sammen, tilsæt fløde, salt og til sidst æggene. Hæld fyldet i tærtebunden.
  7. Skær æbler i tynde skiver, og kom dem på toppen sammen med små rosmarin kviste.
  8. Bag i cirka 30 minutter ved 180 grader, til fyldet har sat sig, og tærten er gylden på toppen. Lad den køle af i minimum 15 minutter inden servering. Server med salat og brød.
  9. ÆBLE-FENNIKEL-SALAT:
  10. Snit æbler og fennikel tyndt på et mandolinjern. Kom i en skål, og vend med citron og olie.
  11. FRITEREDE ÆBLERINGE:
  12. Bland mel, bagepulver, sukker, salt og kanel. Tilsæt æg og mælk, og pisk det sammen til en glat dej.
  13. Skær æblerne i 1 centimeter tykke skiver, og stik så kernehuset ud med en udstikker eller skær det ud med en kniv. Stik ringene ud af hver æbleskive.
  14. Dyp æbleringene i dejen, og kom dem i gryden med varm olie (170 grader) lidt ad gangen. Du kan tjekke, om olien er varm nok, ved at se om det bobler rundt om en tændstik, når du sikker den ned i olien.
  15. Tag ringene op med en hulske, og lad dem dryppe af på køkkenrulle.
  16. Server lune. Eventuelt med flødeskum eller vaniljeis.