Paella

16x9
Paella Foto: TV 2
Grad
Mellem
Pers.
4
Tid
40 min + 30 min

Tilberedning

  1. PAELLA: Hak løg og hvidløg. Rens peberfrugterne, og skær dem i tern. Skær chorizo-pølsen i små tern. Kom rigeligt med olivenolie på paellapanden.
  2. Brun kyllingestykkerne grundigt på begge sider. Tag dem af panden, og sæt dem til side eller bag dem færdig i ovnen.
  3. Kom chorizo (begge slags), løg, hvidløg og peberfrugter på panden, og sautér til det hele er faldet sammen, og løgene har taget lidt farve.
  4. Drys med røget paprika, kværn peber over, og lad det stege et sekund. Kom de flåede/hakkede tomater ved, og lad også dem stege med i nogle minutter.
  5. Tilsæt hønsefonden, og lad det koge op. Ttilsæt safran. Læg herefter kyllingestykkerne tilbage på panden, og lad dem simre i væsken i ca. 10 minutter.
  6. Drys risene rundt i panden, så de fordeler sig i et jævnt lag. Væsken skal stå ca. 1-2 cm. fra pandens kant, og risene skal være helt dækkede af væsken. Lad det koge ved stille varme i 10 minutter. Skru derefter ned for varmen.
  7. Fordel muslingerne og ærterne ovenpå risene, og dæk panden til med sølvfolie.
  8. Lad paellaen stege ved svagt blus i yderligere 10 minutter. Rør endelig ikke i panden! Der må meget gerne danne sig et sprødt lag i bunden.
  9. Imens steges kæmperejerne i lidt olie og holdes varme. Jomfruhummerne flækkes og tilberedes.
  10. Blæksprutteringene steges kort i rygende varm olie - endelig ikke for længe, for så bliver de seje. Krydr med salt og peber.
  11. Tag sølvfolien af paellaen, og fordel rejer, blæksprutte og jomfruhummer dekorativt på panden.