Andebryst i karry med papadums, limeyoghurt og søde kartofler

- Grad
- Mellem
- Pers.
- 2
- Tid
- 25 min + 30 min
Tilberedning
- ANDEBRYST: Ridses og gøres klar.
- Sæt en pande over, og læg brysterne med skindet nedad. Tænd for panden, og gnid karry og salt ind i kødet på siden, der vender opad.
- Når brystet er gyldent på skindsiden, vendes det. Sluk for panden, og sæt derefter ovnen på 160 grader. Her steges brysterne færdigt i cirka 10 minutter.
- KARTOFLER: Kartofler skæres i tern, skalotteløg skæres i både og hvidløg i skiver. Rist ingredienserne i olie på en pande, og drys med karry, salt, peber og lime.
- Ingredienserne ristes af i 6-8 minutter. Tilsæt herefter kokosmælken, og lad det simre ind til en tyk, cremet konsistens. Der må gerne være bid i.
- Smag til med chili og eventuelt mere karry, salt og peber. Frisk ingefær og rå palmekål skal vendes i.
- FORÅRSLØG: Bunden og toppen skæres af forårsløgene og brændes på en meget varm, tør pande.
- PAPADUMS: Steg i vindruekerneolie på en pande, der ikke er for varm. Dette for at undgå at de krøller sammen.
- YOGHURT: Rør yoghurt med hvidløg, spidskommen, salt, peber, lime og lidt olivenolie.
- ANRETNING: Skær andebrystet i skiver, og placer dem på de sprøde papadums og med de stegte forårsløg på en tallerken. Toppes med mynte og ingefær.