Livsstil

Pankosquash med citronmayo

Sværhedsgrad
Let
Personer
4
Tid
30 min

Tilberedning

  1. Skyl squash, og skræl ydersiden af (gem endelig skrællen – der sidder masser af smag i!)
  2. Skær squashen i stænger på cirka ti centimeter i længden og en centimeter i bredde og højde.
  3. Pisk æg, og kom det i en tallerken. Bland en teske fint salt med mel, og kom det i sin egen tallerken. Kom til sidst pankoraspen i en separat tallerken.
  4. Vend nu squashstængerne i mel, pisket æg og efterfølgende pankorasp.
  5. Varm en gryde med neutral olie til cirka 180 grader – test eventuelt med et stykke brød – hvis brødet bliver brunt med det samme, er olien for varm, og omvendt, hvis brødet ikke tager farve efter et par minutter, er olien for kold.
  6. Friter squashstykkerne, og lad dem dyppe af på en serviet eller køkkenrulle.
  7. Rør citronsaft og lidt citronskal i mayonnaisen, og smag til med salt og peber.
  8. Server de friterede squash varme med citronmayoen!