Pecan pie-kage med karamel

16x9
Christel Pixis pecan pie-kage med karamel. Foto: TV 2
Grad
Mellem
Pers.
13
Tid
15 min + 60 min

Tilberedning

  1. PECAN PIE-KAGE: Forvarm din ovn til 160 grader.
  2. Smør din form med palmin, og drys de hakkede pekannødder ned i. Rotér, så de dækker så meget de kan, og lad resten falde ned i bunden.
  3. Pisk smør, sukker og vaniljeekstrakt i en stor skål i cirka 4 minutter, til det er luftigt. Skrab kanterne undervejs. Tilsæt æggene ét ad gangen. Pisk, til du har en ensartet masse.
  4. I en mellemstørrelse skål blander du de tørre ingredienser: Hvedemel og bagepulver. I en lille skål blander du mørk sirup og kærnemælk.
  5. Nu tilsættes melblandingen og sirupsblandingen skiftevis til din smørblanding af to omgange. Pisk, så det kun lige akkurat er samlet efter hver blanding.
  6. Hæld, eller brug en ske til at få fyldet i formen.
  7. Bag din kage i cirka 60 minutter på 160 grader. Tjek med en tandstik, om kagen er færdig. Når du stikker tandstikken i kagen, skal den komme ud med lidt krummer på.
  8. Lad den køle i formen i 10 minutter, vend den ud på en rist, og lad den derefter køle i 30 minutter.
  9. TOPPING: Varm muscovadosukker, smør, fløde og salt i en stor pande, til det koger. Tag det af varmen, og hæld det forsigtigt over din kage inden servering.
  10. Drys med hakkede pekannødder og/eller vaniljeis.