Perlebygotto med kantareller, ristet torsk, syrlig æble-fennikel-salat og pocheret æg

16x9
Perlebygotto med kantareller, ristet torsk, syrlig æble-fennikel salat og pocheret æg. Foto: TV 2
Grad
Let
Pers.
4
Tid
60 min

Tilberedning

  1. PERLEBYGOTTO: Kom perlebyggen i en gryde med masser af varme, og kog dem, til de er møre. De skal muligvis have mere vand til i løbet af kogningen - man kan næsten ikke koge dem i stykker.
  2. Hæld vandet fra, og kom fonden ned i.
  3. Reducér fonden, så den får masser af smag, og så skal perlebyggen smages til og cremes op med fløde og creme fraiche.
  4. Hak persille, hvidløg og skalotteløg fint, og riv citronskal.
  5. Bland det hele sammen, og kort før servering kommes det i perlebygottoen med osten.
  6. STEGT TORSK: Bland salt, mel og peber sammen, og vend den ene side af torsken i blandingen.
  7. Lad torsken hvile i cirka 30 minutter på køkkenbordet, så den ikke er kold, når den skal steges.
  8. Kom olie på en varm pande, og læg torsken med melsiden ned. Tip til stegning af fisk: man kan se på siden af fisken, når den er sprød.
  9. Når fisken er gylden og sprød, skrues varmen på panden ned.
  10. En ske smør kommes på panden, og fisken vendes. Det tager cirka 6 minutter at stege fisken.
  11. ÆBLE-FENNIKEL-SALAT: Pluk urterne, skær æbler og fennikel virkelig tyndt, og bland det hele med lidt salt og citronsaft.
  12. KANTARELLER: Steg kantarellerne ved høj varme, så væsken beholdes inde i dem. Hvis varmen ikke er hård nok, ligger de og koger i deres egen lage.
  13. Skru ned, og kom hakket hvidløg på.
  14. POCHERET ÆG: Glem alt om at mislykkes - det er slet ikke så svært.
  15. Tag en lille skål, kom madfilm rundt om den, brug fingeren til at smøre olie i en fordybning, og slå ægget ned i den.
  16. Saml siderne om ægget, drej det rundt, og bind en knude på ægget med et nyt stykke film.
  17. Kom det i kogende vand i 5 minutter, og kom æggene ned i koldt vand cirka 40 sekunder derefter.
  18. Pil filmen af, og så har du dit flydende, pocherede æg.