Pulled svampeburger

16x9
Pulled mushroom-burger Foto: TV 2/Go' Morgen Danmark
Grad
Let
Pers.
4
Tid
140 min + 100 min

Tilberedning

  1. BOLLER: Rør gær, mælk, sukker og salt sammen i en røremaskine, til gæren er opløst. Tilsæt mel, og rør dejen sammen.
  2. Tilsæt aquafaba, og rør, til det er blandet ind i dejen. Tilsæt så smør, og ælt det godt ind i dejen. Øg hastigheden til det højeste, og lad dejen ælte i cirka 10 minutter.
  3. Dæk skålen til med husholdningsfilm og et viskestykke, og lad dejen hæve på køkkenbordet i 2 timer.
  4. Beklæd to bageplader med bagepapir. Vend dejen ud på et meldrysset bord. Del dejen i 8 stykker à cirka 165 gram. Form dem til kugler, og placer dem på de to bageplader.
  5. Lad bollerne efterhæve på køkkenbordet til cirka dobbelt størrelse. Det tager omkring 1 time.
  6. Tænd ovnen på 225° varmluft, og bag bollerne i cirka 14 minutter. De skal være gyldne.
  7. Tag dem ud af ovnen, og lad dem køle af på en bagerist. Giv burgerbollerne et lille tryk, så de bliver cirka 4 centimeter høje.
  8. PENSLING OG PYNT: Pisk aquafaba og sukker sammen med en gaffel, og pensl bollerne. Drys med sesam.
  9. SVAMPE: Forvarm ovnen til 200°, og kom bagepapir på en bageplade. Rens svampe med et stykke fugtigt køkkenrulle.
  10. Brug to gafler til at rive stilkene og hætterne i trevler, kom det på bagepladen, og vend det med 1 spiseske af olien, paprika, salt, cayennepeber og hvidløg.
  11. Sæt pladen i ovnen bag i 20 minutter, eller indtil svampene er en smule sprøde og brune i kanterne.
  12. Varm en stor sauterpande til medium høj varme, tilsæt olie, de bagte svampe og BBQ-sauce.
  13. Rør og kog i 3 til 5 minutter, indtil blandingen er tyk og duftende.
  14. COLESLAW: Kom spidskål og gulerødder i en skål, vend det med sellerisalt og æblecidereddike, og lad det trække et par minutter.
  15. Tilsæt herefter persille og mayonnaise, og vend det sammen. Stil det på køl, indtil det skal bruges.
  16. SAMLING: Skær bollerne over, smør overbollen med mayonnaise, kom coleslaw på underbollen, top med pulled mushrooms, læg overbollen på og NYD.