Raspberry Swirl White Chocolate Cheesecake

16x9
Billede på vej. Foto: TV 2
Grad
Let
Pers.
14
Tid
180 min

Tilberedning

  1. RASPBERRY SWIRL: I en lille gryde koger du dine frosne hindbær med sukker og vaniljeekstrakt.
  2. Når det har kogt i 10 minutter, blender du det, og presser det gennem en sigte, så du slipper for at have alle de små hindbærkerner med i kagen.
  3. Når du har en klar saft, som gerne må være lidt tyk i det, sætter du den på køl, mens du laver resten af kagen.
  4. BUND: Forvarm ovnen til 180 grader, og beklæd bunden af en springform 23.cm med bagepapir.
  5. Smelt smørret ved lav varme.
  6. Smuldr eller blend kiksene og bland smuldrene sammen med det smeltede smør, til du har en krummet masse.
  7. Hæld massen i bunden af en høj springform, og mas den godt sammen til en helt flad bund. Her kan du bruge et fladbundet glas.
  8. Stil formen i køleskabet, mens du laver fyldet.
  9. CHEESECAKE-FYLD: Pisk flødeost, 180 gram sukker og hvedemel sammen.
  10. Tilsæt æggene et efter et, mens du pisker. Tilsæt derefter 1 tsk vaniljeekstrakt, fløde og til sidst revet citronskal.
  11. Tag formen ud af køleskabet, og hæld cheeseckae-fyldet ovenpå.
  12. Nu skal du lave swirls. Med en spiseske blopper du din hindbær kompot/juice ned i cheesecake-fyldet og med skaftet på en ske eller med en strikkepind, laver du nu 8-taller eller bølger rundt i kagen.
  13. Det kommer til at se vanvittig flot ud. Når du er tilfreds med resultatet, skal den bages.
  14. BAGNING: Sæt kagen i ovnen i 15 minutter ved 180 grader.
  15. Skru ned til 120 grader, og bag herefter videre i 50-90 minutter. Tjek gerne til den efter 60 minutter.
  16. Den må gerne være shiny og blævre på en håndfladestørrelse i midten, mens kanten er fast. Du kan tjekke ved at slå lidt til kagen med fingeren. Mens den bager, laver du dit låg.
  17. CHEESECAKE-LÅG: Rør creme fraiche, 1 spsk sukker og vaniljeessens sammen. Når din kage er færdig, hælder du dit låg på, og bager den nu yderligere i 15 minutter.
  18. Inden du sætter din kage på køl, skal du køre en kniv langs kanten, så den ikke flækker, når den trækker sig sammen på køl.
  19. Sæt den på køl natten over eller i minimum 8 timer inden servering.
  20. Servér med chunks af hvid chokolade og flødeskum. Haps!