Ribeye-sandwich med bearnaise og syrlig løgkompot

16x9
Casper Sobczyks ribeye-sandwich med bearnaise og syrlig løgkompot. Foto: TV 2
Grad
Let
Pers.
4
Tid
25 min

Tilberedning

  1. LØGKOMPOT: Løgene pilles og snittes fint og steges godt af i olie.
  2. Når løgene er godt karamelliserede, hældes vand over, og der lægges låg på. Sluk for gryden.
  3. I processen opløses de fastbrændte løg, og det hele får en mørkere farve. Smag til med syre, salt, peber og smør.
  4. BEARNAISESAUCE: Smelt smørret ved middelvarme – cirka 60 grader.
  5. Bland æg, salt, peber, creme fraiche, citronsaft og appelsinskal.
  6. Blend blandingen med en stavblender i et højt glas – det kan være stavblenderglas, et højt målebæger eller lignende.
  7. Når det er en homogen masse, hældes smørret i – lidt ad gangen – i en tynd stråle, mens du fortsat blender. Tilsæt den hakkede estragon.
  8. Tip: Hold saucen varm i ovnen på 60 grader, til maden er klar.
  9. RIBEYE STEAKS: Bøfferne tempereres ved stuetemperatur i cirka 40 minutter.
  10. Kom olie på panden, og steg ved høj varme cirka 1,5 minut på hver side. Tag bøfferne af, og lad dem hvile. Skru ned for panden.
  11. Vend bøfferne i smør og hvidløg i 30 sekunder på hver side. Skær helt tyndt ud, og salt dem godt.
  12. SENNEPSMAYONNAISE: Kom æggeblommer, dijonsennep, hvidløg, eddike i et litermål, og blend det med stavblenderen.
  13. Hæld olie i en tynd stråle, og blend det godt.
  14. Fortsæt til sovsen har den ønskede konsistens. Smag til med salt.
  15. SAMLING AF SANDWICH: Steg brødene i lidt smør eller olie. Eller grill dem.
  16. Smør brødet med mayonnaise, læg løgkompot i, herefter skåret ribeye.
  17. Læg et stykke cheddarost oven på. Brænd det eventuelt let med en brænder. Herefter syltet rødløg.
  18. Hæld bearnaise over, til du skammer dig. Læg et stykke sandwichbrød på toppen, og servér.