Ricotta-gnocchi på tre måder

16x9
Ricotta gnocchi Foto: TV 2
Grad
Let
Pers.
4
Tid
45 min

Tilberedning

  1. BASISOPSKRIFT – ROCOTTA-GNOCCHI: Rør ricotta, æg, salt og friskrevet parmesan sammen i en skål. Tilsæt mel, og rør det sammen til en klistret dej.
  2. Drys bordet godt med mel, og kom dejen herud på. Drys med mel, og rul forsigtigt dejen ud til lange pølser. Skær små gnocchi med en kniv.
  3. Bring en gryde med letsaltet vand i kog. Dump forsigtigt halvdelen af gnocchien heri, og lad dem simre i 3-5 minutter, indtil de flyder til overfladen.
  4. Du kan vælge at stege dine gnocchi: Smelt 1 spiseske smør på en stor pande, imens gnocchien koger. Før forsigtigt de kogte gnocchier over på den varme pande, når de flyder til overfladen, og lad dem stege, til de er gyldne.
  5. GNOCCHI MED GRØN PESTO OG FENNIKEL: Kom basilikum, olivenolie, citronsaft og hvidløg i en minihakker, blender eller foodprocessor. Kør, til du får en grøn olie.
  6. Rist pinjekerner og cashewnødder på en tør pande, og riv parmesanost fint. Tilsæt det til køkkenmaskinen, og puls maskinen, til du får en cremet, men stadig grov konsistens. Smag pestoen til med salt.
  7. Vend grøn pesto i kogte gnocchi. Snit fennikel helt fint, og vend det sammen med gnocchi og pesto.
  8. TOMAT, JORDBÆR OG BURRATASALAT: Skyl og tør rucola, og fordel det på et fad. Fordel stegte gnocchi over.
  9. Skær jordbær og tomater i skiver, og fordel det over fadet. Vend let rundt, og anret burrata på toppen.
  10. Dryp med balsamico og olivenolie, og krydr med salt og peber. Pynt med balsamicoglace og basilikumsblade.
  11. BRUNET SALVIESMØR: Smelt smør langsomt i en gryde, og lad det smelte uden at røre i det. Lad smørret boble op og siden falde til ro og blive gyldent som karamel. Hak hasselnødder, og vend dem i det brunede smør.
  12. Pres de 3 hvidløgsfed ned i gryden, og tilsæt hakket salvie. Vend rundt, tilsæt ahornsirup, citronskal- og saft, og krydr godt med salt og peber.
  13. Knæk bunden af aspargesene, og skær dem i grove skiver. Steg asparges på en pande, og vend dem sammen med stegte gnocchi.
  14. Vend brunet smør sammen med stegte gnocchi og asparges, og anret på et fad. Pynt med lidt frisk salvie og friskrevet parmesan. Servér straks.