Risotto med ærter, ricotta og ærteskud

16x9
Risotto med ærter, ricotta og ærteskud. Foto: TV 2
Grad
Mellem
Pers.
4
Tid
30 min

Tilberedning

  1. TILBEREDNING: Hak løg og hvidløg fint, og kom det i en gryde sammen med olivenolie og 30 gram smør. Sauter ved svag varme, indtil løgene bliver møre og får en glasklar farve.
  2. Hæld bouillonen i en separat gryde, og lad det simre ved svag varme.
  3. Tilsæt risene til løgene, og svits ved middel varme under jævnlig omrøring, indtil risene har suget fedtstoffet til sig. Tilsæt hvidvinen, og kog yderligere ind.
  4. Hæld løbende cirka 1 deciliter kogende bouillon på risene. Der skal røres jævnligt undervejs.
  5. ÆRTEPURÉ: Tø ærterne op og blend med piskefløde til en cremet puré.
  6. Kom ærtepuréen i risottoen, når der er cirka 1 deciliter bouillon tilbage, og kog yderligere ind. Kom parmesan i risottoen, mens den stadig er let flydende. Smag til med salt og æbleeddike, og server med det samme.
  7. Anret risottoen i dybe tallerkener eller skåle. Top med en spiseske bælgede ærter, en håndfuld ærteskud, lidt citronsaft og skal, en teske ricotta og friskkværnet sort peber.