Rødspætter med smørlommer

- Grad
- Let
- Pers.
- 4
- Tid
- 45 min
Tilberedning
- FREMGANGSMÅDE: Vask jordskokkerne grundigt og halver dem
- Vend dem i olivenolie, salt og peber og stil dem i ovnene ved 185 grader i 30 min eller til de er møre.
- Rør smør, eddike, finthakket skalotte, hakke kørvel og godt med salt sammen. Saltet er vigtigt da det skal smage fisken til indefra.
- Hvis det ikke er gjort så klip hoved, hale og finner af spætten.
- Skær en lomme på hver side af rygbenet under fileten – altså under kødet- På spættens overside. (Den mørke)
- Fyld smørblandingen ind i lommen.
- Sæt spætterne på en rist i ovnen i 15 – 20 min. Det afhænger af fiskens tykkelse.
- Under fisken sættes en bageplade med rensede porre skåret i 8 stykker. Pointen er at smør og fiskesaft skal dryppe ned på porrerne og smage dem til.
- Når kødet er hvidt inde ved rygbenet så burde spætten være færdigstegt.
- Vend de knaldvarme jordskokker med friskhakket dild, babyspinat citronsaft og olivenolie.
- Drys jordskokkerne med ristede hasselnødder
- Træk evt. det mørke skind af fisken inden den serveres med bagte porre, lun jordskokkesalat og opsamlet smørsovs.