Salat med bagte rabarber og mormordressing

- Grad
- Let
- Pers.
- 4
- Tid
- 25 min
Tilberedning
- Tænd ovnen på 175 grader, og beklæd en bageplade med bagepapir.
- Rens rabarberne, og skær dem i skrå skiver. Placér skiverne på bagepladen, og vend dem i olivenolie og honning.
- Drys let med salt, og bag rabarberskiverne i ovnen i 10 minutter, til de er møre. Lad skiverne køle af.
- Rist hasselnødderne fem minutter i ovnen på en beklædt bageplade, indtil de bliver gyldne, og skallerne løsner sig. Gnid nødderne mod hinanden i et viskestykke, så skallerne frigøres fra nødderne. Kassér skallerne, og hak nødderne meget groft, så de fleste blot lige halveres.
- Skyl og tør salaten, og skær hovederne i brede bånd. Fordel hjertesalaten i en salatskål.
- Rør ingredienserne til mormordressing sammen, smag til, og dryp den over salaten.
- Fordel bagte rabarber og hasselnødder på toppen, og servér.