Skaldyrsrisotto

16x9
Skaldyrsrisotto. Foto: TV 2
Grad
Svær
Pers.
4
Tid
60 min

Tilberedning

  1. RISOTTO: Hak skalotteløget. Sautér løg og ris i lidt olivenolie, til risene bliver lidt transparente.
  2. Tilsæt vin og safran, og lad den koge ind i risen.
  3. Tilsæt bouillon til det lige dækker, og hold gang i risene, så du er sikker på, at de ikke sætter sig fast i bunden.
  4. Bliv ved med at komme bouillon på løbende, hver gang det er kogt ind i risen.
  5. Når risene er kogt, tager du dem fra varmen og kommer både parmesan, mere bouillon og eventuelt salt og peber i.
  6. GREMOLATA: Lav en gremolata med hakket persille, revet citronskal og lidt revet hvidløg i olie. Hak det sammen, og dæk det med olien.
  7. Riv lidt ekstra hvidløg, og dæk det med olivenolie til en hvidløgsolie.
  8. Tag jomfruhummerne ud af skallen.
  9. Steg kammuslinger på panden på begge sider i varm olie. Tag dem af, og krydr dem med hvidløgsolie, salt, peber og piment. Gør det samme med jomfruhummerne, men kun på "ryggen".
  10. Damp muslingerne i hvidvinen under låg i to minutter.
  11. Justér risottoen med mere bouillon, hvis den er blevet for tyk. Smag til med parmesanosten og gremolata, salt og peber. Det skal flyde let, men ikke for meget, når du anretter.
  12. Anret risene nederst, og fordel skaldyrene ovenpå. Kom lidt gremolata og ekstra revet parmesan på.