Sliders med chili-cheese

16x9
Sliders med chili-cheese Foto: TV 2
Grad
Mellem
Pers.
8
Tid
1 min

Tilberedning

  1. DEJ: Rør gæren ud i den lune mælk sammen med sukker
  2. Kom melet i sammen med ægget og ælt det sammen ved lav hastighed, hvis du bruger maskine.
  3. Når dejen har samlet sig pænt efter et par minutter, putter du salt og smør ved og skruer tempoet et par nøk op - Ælt i 5-8 min.
  4. Mærk efter om dejen er for våd. Det skal virke ok fugtig, men stadig være til at forme. Hvis den ikke er det, må du tilsætte lidt mere mel.
  5. Vend dejen ud på et bord drysset med lidt ekstra mel og spænd dejen op – fold den til en spændstig kugle.
  6. Lad hæve under film til den er dobbelt størrelse ca. 20 min.
  7. Del dejen i 24 boller, som du kugler op til 5 cm i diameter. De skal have et let pres, når de bliver lagt på pladen, så de flader lidt ud.
  8. Læg dem med 3 cm til hinanden, og pensel dem med lidt mælk eller pisket æg og drys med sesam eller anden pynt.
  9. Lad dem hæve 25 min overdækket, og bag så ved 185 grader i 8 min til de er gyldne, men ikke mørke.
  10. FYLD: (mens dejen hæver) Skræl og skær løgene i skiver. Steg løgene på en stor pande eller rummelig gryde med lidt olivenolie og lidt smør
  11. Når de begynder at tage farve og blive let bløde tilsættes balsamico, og det koges ind til, det nærmest er væk
  12. Vend nu fint skåret chili i og lun igennem. Efterfølgende vendes revet cheddar i, og så smeltes det hele sammen ved lav varme.
  13. Vend salt og peber i farsen, uden at ælte den for meget
  14. Form 24 små bøffer af kødet - tyk dem ok flade.
  15. Steg dem på begge sider på en knald varm pande, og flyt dem over på en bageplade.
  16. Put en god spiseske af din chili-løg-cheese blanding på hver bøf.
  17. De behøver ikke være færdigstegt, da de skal lunes i ovnen, når studenterne kommer væltende 35 min for sent. Så hellere lidt understegt, så de kan tåle at bliver varmholdt uden at blive tørre. Jeg ville lade dem stå i ovnen ved 75 grader.
  18. VED ANKOMST: Smør bollerne med ketchup og mayo og læg et passende blad på hver underbolle før tosserne ankommer
  19. Nu skal du bare hive dine lune bøffer ud af ovnen lægge dem på underbollen og give den hat på. Så er der sliders!