Stegt kyllingelever, hummus og bagt fladbrød med zaatar

16x9
Mikkel Egelunds stegte kyllingelever, hummus og bagt fladbrød med zaatar. Foto: TV 2
Grad
Mellem
Pers.
4
Tid
60 min + 20 min

Tilberedning

  1. STEGT KYLLINGELEVER: Sauter kyllingelever, peberfrugt, løg og hvidløg på en pande i lidt af olien.
  2. Kom kanel, kardemomme og spidskommen ved, og steg kort med.
  3. Tilsæt citronsaft, en lille sjat vand og resten af olien. Lad den småsimre, til leveren er færdig og grønsagerne møre.
  4. Smag godt til med salt og peber og eventuelt lidt ekstra citronsaft.
  5. Serveres med hummus, lidt kogte kikærter, frisk tomat, lidt rå løgskiver og frisk mynte, syltet grønt samt fladbrød, eventuelt lidt hjemmelavet chiliolie. Der kan også serveres lidt syltet grønt eller drueagurker til.
  6. CHILIOLIE: Kom chiliflager og vand i en gryde, og varm det op. Tilsæt tomatpuré og olivenolie samt lidt salt, og tag gryden af varmen. Opbevares i køleskabet.
  7. HUMMUS: Opskriften er beregnet på 250 gram tørrede kikærter, der udblødes i rigeligt vand natten over og derefter koges i vand i cirka en time.
  8. Purér kikærterne i en blender sammen med alle ingredienserne.
  9. Tilsæt vand efter ønsket konsistens, cirka to deciliter. Smag til med citronsaft, salt og tabasco – giv den eventuelt lidt mere af det hele. Det er dig, der bestemmer, hvordan det skal smage.
  10. Hummus er den perfekte dip og sauce til grillmad, er uundværlig i den hjemmelavede shawarma og kan bruges som dip med ristede brødskiver som en snack.
  11. FLADBRØD: Opløs gæren i lunkent vand. Kom derefter mel, grahamsmel, salt og olie i, og ælt dejen til ensartet konsistens.
  12. Del dejen i to stykker, som rulles til boller, og lad dem hæve på bordet eller på en plade i cirka 45 minutter. Med god afstand imellem. Dæk med film eller viskestykke.
  13. Bollerne rulles ud med en hurtig kagerulle – der må ikke arbejdes for meget med dejen, da den så kan være svær at rulle ud.
  14. Stænk med olivenolie, og drys med godt med zaatar. Bages i forvarmet ovn ved 250 grader i cirka otte minutter.
  15. ZAATAR: Rist det hele på tør pande.