Livsstil

Stegt laks med spidskål, jordskokker og æbler med kerner

Sværhedsgrad
Mellem
Personer
2

Tilberedning

  1. Jordskokkerne renses for jord, skæres i tynde skiver og lægges i koldt vand i cirka 10 minutter.
  2. Æblet skæres i tynde skiver og vendes med olie, salt og eddike.
  3. Hæld vandet fra jordskokkerne, og vend dem sammen med æbleskiverne.
  4. Nødderne eller kernerne hakkes og drysses udover.
  5. Del spidskålen i 2-4 grove stykker.
  6. Hak løget fint.
  7. Hak dilden groft.
  8. Steg spidskål og løg i olie på en pande ved middelvarme, til det får farve cirka et minut på hver side.
  9. Hæld hvidvin ved, og kog det hele igennem i cirka 2-3 minutter.
  10. Smørret kommes ved og koger ind i hvidvinen. Vend dild i, og smag til med salt og peber.
  11. Laksen drysses med salt og steges på skindsiden ved høj varme i cirka 3 minutter, til skindet er sprødt.
  12. Kom spidskålen og laksen i et fad, og bag det færdigt i ovnen ved 160 grader i cirka 2-3 minutter.
  13. Stil fadet på aftensmadbordet, og salaten ved siden af.