STEGT POLENTA A LA BRUsCHETTA: Bring en gyde med vand i kog, og tilsæt salt.
Riv parmesanosten.
Pisk polentaen ned i det spilkogende vand. Pas på at du ikke brænder dig, da det kan boble op og ramme din hånd.
Skru ned for varmen, og kog polentaen igennem under omrøring i cirka fem minutter.
Juster eventuelt teksturen med lidt ekstra vand. Polentaen sætter sig nemlig altid lidt.
Træk gryden af varmen, og pisk revet parmesan i. Pisk så tre spiseskeer olivenolie i.
Smag til med salt, peber, citronskal og eventuelt lidt citronsaft.
Hæld polentaen i en kageform eller bøtte beklædt med film. Lad polentaen køle et par timer eller natten over i køleskabet, til den er helt fast.
Skyl tomaterne, og skær dem i små stykker. Vend dem med balsamico, fintrevet/presset hvidløg, og krydr med salt og peber. Pluk og hak persillen, og vend den sammen med tomaterne.
Vend polentaen ud på et skærebræt, og skær den i firkanter eller anden ønsket form.
Varm en pande op med olie, og steg polentaen gylden og sprød på top og bund.
Servér polentaen lun toppet med tomatsalat og friskrevet parmesan.