Livsstil

Stegt rødspætte med persillesauce og aspargeskartofler med dild og kapers

Sværhedsgrad
Mellem
Personer
4
Tid
70 min

Tilberedning

  1. Rødspætte: Rødspætter flås og ordnes. Vendes i rugmelet og steges gyldne i smørret.
  2. Lægges på bageplader, så de kan bages/steges færdige i ovnen i cirka otte minutter ved 200 grader.
  3. Persillesauce: Løgene svitses af i smørret (må ikke få farve).
  4. Melet tilsættes og bages af, derefter tilsættes mælk/fløde og koges op. Smages til, og persillen tilsættes lige inden servering.
  5. Aspargeskartofler: Kartofler koges møre i rigeligt saltet vand, pilles og steges gyldne i smørret.
  6. Tilsæt urterne lige inden servering. Server med grillet citron.