Sursød kylling med ris og sprøde grøntsager

- Grad
- Mellem
- Pers.
- 4
- Tid
- 30 min
Tilberedning
- KYLLING: Udben lårene. Skær kyllingen ud i cirka to centimeter store tern, og vend dem i maizena.
- Mix æg, mel og maizena til en våd dej, som kan sidde fast på kyllingestykkerne.
- Dyp kyllingestykkerne i dejen, og fritér dem ved 160 grader, til de er gyldne.
- SOVS: Kom alt i en gryde. Kog op. Tilsæt eventuelt lidt maizena for at gøre det til en tyk glace.
- Når sovsen er færdig, skal den vendes i de sprøde kyllinger.
- Ananas skåret i tern og forårsløgene vendes i til sidst.
- GRØNTSAGER: Vask grøntsagerne. Peberfrugterne skæres i kvarte.
- Pak choi vaskes grundigt og knækkes af, så de kan bruges som en spiselig ske.
- RIS: Hæld risene op i gryden, og fyld vand på.
- Nu kommer tricket, der er meget vigtigt: Vand hældes på til et tommelfingerled over risene. Dette er uanset størrelsen af gryden, så længe risene dækker bunden af gryden. Husk det: et tommelfingerled!
- Læg låget på, og sæt risene på højeste varme.
- Når risene koger (dvs. når der kommer damp ud under grydelåget), skrues der helt ned på laveste blus.
- Risene skal nu koge i 12 minutter.
- Sluk herefter helt for blusset, og lad risene absorbere den sidste væde i 12 minutter.
- Det eneste, du skal huske, er 12/12-reglen – kog i 12 minutter, og lad trække i 12 minutter.
- Inden servering: Vend risene med ristede løg og ponzu-sojasauce.