Mad

Svampe bourguignon med kartoffelmos og blomkålssalat

Sværhedsgrad
Mellem
Personer
4
Tid
30 min + 45 min

Tilberedning

  1. SVAMPE BOURGUIGNON: Skær champignonerne ud i kvarte. Skyld dem, hvis der er jord på.
  2. Kom skalotteløg i et ildfastfad og vend dem med lidt olivenolie. Bages i ovnen i 20 minutter ved 160 grader, til de er møre. Skær toppen af løget og pres løget ud ved at trykke i bunden af løget. Skær dem i mundrette stykker.
  3. Kom olie i en gryde og rist champignonerne sammen med løg i cirka 20 minutter. Når du rister svampene, vil de smide noget væske. Væsken skal fordampe før næste step i opskriften.
  4. Skær gulerødderne ud i mundrette stykker. Tilsæt hvidløg og gulerødder, og lad det stå i yderligere 2-3 minutter.
  5. Tilsæt tomatpure, og rist det hele i 3-4 minutter, imens du rører i gryden.
  6. Kom rødvin i gryden, og reducer vinen 50 procent ned. Tilsæt derefter grøntsagsbouillon, laurbærblade og timian. Lad det hele småsimre i 30 minutter.
  7. Smag til med salt og sort peber. Tilsæt de bagte løg.
  8. Jævn saucen med maizena, drys med friskhakket persille på toppen, og så er den klar til at serveres.
  9. KARTOFFELMOS: Skræl kartoflerne, og kog dem møre i vandet.
  10. Kom smørret i en gryde, og varm det op, til det begynder at dufte af nødder og brune. Tilsæt mælken og sluk blusset.
  11. Sigt vandet fra dine møre kartofler, og mos kartoflerne med et piskeris. Tilsæt mælken med brunet smør, revet parmesan og skal af 1 citron.
  12. Smag til med salt og sort peber.
  13. BLOMKÅLSSALAT: Kom iskoldt vand i en stor skål.
  14. Snit blomkål tyndt på en mandolin – kan også skæres med en kniv.
  15. Kom blomkålen i isvand, og lad det stå i vandet. Har man lidt blomkålsrester, kan man komme det op i vandet til kartoffelmosen.
  16. Vend hasselnødderne i en lille skål med 1 spiseske vand og 1 teske salt. Vend det hele godt og bag hasselnødderne i ovnen ved 160 grader i 10-12 minutter, til de er gyldne.
  17. Snit løgringe tyndt, og kom dem op i isvandet. Løgene bliver sprøde og smager ikke så skarpt af løg.
  18. Tag en lille skål og bland dijonsennep, æbleeddike og honning. Tilsæt olivenolie i en tynd stråle, mens du rør med et piskeris.
  19. Smag til med salt og peber.
  20. Inden servering sigter man vandet fra blomkål og løgringe. Smag til med vinaigrette og kom frisksnittede æbler på toppen samt hakkede hasselnødder.
  21. ANRETNING: Kom kartoffelmos i en dyb tallerken med champignon bourguignon oven på. Drys med persille på toppen.
  22. Anret blomkålssalaten i en skål ved siden af.