Livsstil

Svampecarbonara

Personer
4
Tid
10 min + 20 min

Tilberedning

  1. Rens svampene, og skær dem i grove stykker. Varm en pande op til høj varme, og kom olie og svampe på. Steg svampene ved høj varme, til de har fået godt med farve.
  2. Imens hakkes løg, hvidløg og ansjoser helt fint.
  3. Når svampene har taget farve, tilsættes løg, hvidløg og ansjoser, og der skrues ned til middelvarme. Steg det hele godt sammen, indtil at løgene er faldet helt sammen og er blevet møre. Krydr blandingen med salt og peber, og sæt den til side.
  4. Slå æggene ud i en skål, og pisk dem sammen med fintrevet parmesan. Krydr blandingen med salt og peber.
  5. Sæt en gryde over med vand til pastaen. Kog pastaen som anvist på pakken. Når pastaen er kogt, drænes vandet fra, men gem cirka 1 deciliter af vandet.
  6. Læg pastaen tilbage i den varme gryde, og vend svampeblandingen i. Bland det godt sammen, og lad nu pastaen afkøle i et par minutter. Kom derefter æggeblandingen i, og rør rundt med det samme. Kom låg på gryden, og ryst den kraftigt i et par minutter, indtil at æggesaucen har tyknet.
  7. Kom herefter pastaen enten på tallerkner eller i en skål, riv lidt parmesan over, og servér.