T-bone-steak som bøf og tatar med hasselbackkartofler og sprøde løg

- Grad
- Mellem
- Pers.
- 4
- Tid
- 60 min
Tilberedning
- TATAR: Skær mørbraden af t-bone-steak. Mørbraden er den lille køddel.
- Skær mørbraden i små tern på 0,5 centimeter.
- Skær cornichonerne og skalotteløg fint og hak kapers. Urterne vaskes, duppes af for vand og snittes fint.
- Æggeblomme og tomat røres sammen med olien og mixes med alle de urter og grøntsager.
- Mix massen med kødet, og smag til med salt og peber.
- STEGT BØF: Lad resten af bøffen ligge på køkkenbordet i 30-45 minutter, så det får stuetemperatur.
- Kom olie på begge sider af bøffen.
- Sæt panden på høj varme.
- Kom bøffen på, og steg i cirka 1,5 minut på hver side.
- Lad bøffen hvile på en rist i cirka 5 minutter. Skru samtidig panden ned til middelvarme, og kom smør, knust hvidløg og timian på.
- Bøffen skal bade nu i smør-, urte- og hvidløgskærligheden i cirka 30 sekunder på hver side.
- HASSELBACKKARTOFLER: Vask kartoflerne.
- Skær en skive på 0,5 centimeter af bunden af hver kartoffel. Dette gøres, så kartoflerne kan ligge fast.
- Placer kartoflen på den flade side på bordet imellem de to grydeskeer.
- Skær så tynde skiver som muligt. Grydeskeerne hjælper med, at du ikke skærer hele vejen igennem. Vend kartoflen halvvejs.
- Olivenolie, smeltet smør, hvidløg, timian og sesamfrø blandes sammen.
- Åbn kartoflerne, og pensl urtemassen over og ned i revnerne. Drys med salt.
- Bag kartoflerne ved cirka 185 graders varmluft i 60 min. Smør kartoflerne med urtemassen et par gange undervejs.
- KRYDDERSMØR: Blødgør smørret ved at smelte halvdelen, og bland det med den anden del.
- Rør alle ting sammen, og behold det ude på køkkenbordet, så det ikke er hårdt inden servering.
- SPRØDE LØG: Skær løgene så tyndt som muligt.
- Bland meltyperne med salt, peber og vand. Kom lidt vand i af gangen.
- Test massen ved at komme lidt løg i, og se, om det sidder fast.
- Når massen er perfekt, og løgene skåret, vendes en håndfuld løg ned i. Derefter kommes de på panden med den varme olie. De vendes om efter cirka 2 minutter, så løgene får farve på begge sider.