Tangruller med spinat, purløgsmayo og røget gulerod

16x9
Tangruller med spinat, purløgsmayo og røget gulerod. Foto: TV 2
Grad
Mellem
Pers.
4
Tid
45 min + 45 min

Tilberedning

  1. SPRØD TANG: Opvarm olien i en lille gryde eller på en pande.
  2. Klip 1 ark tang i mindre mundrette stykker.
  3. Dybsteg tangstykkerne - ét stykke ad gangen i kogende olie.
  4. De skal kun lige ned og vende i olien ca. 1 sek. Hvis olien ikke er varm nok, bliver tangen ikke sprød men hård og sej. Hvis olien er for varm branker tangen og smager ikke godt.
  5. TANGRULLER MED SPINAT: Skræl agurken, skrab kernerne ud og del den i 2 aflange bjælker.
  6. Fordel mayo på 2 af tangbladene og fordel spinatbladene ovenpå.
  7. Top med en bjælke agurk på hver og rul tang og fyld stramt sammen som en roulade.
  8. Lad rullerne hvile min. 15 min. imens du dybsteger den sidste tang.
  9. Skær rullerne ud i passende stykker med en skarp kniv.
  10. Anret tangrullerne med skærefladen opad.
  11. Pynt med lidt ekstra mayo, fintsnittet røget gulerod, sprød tang, purløg og evt. spiselige blomster.
  12. PURLØGSMAYO: Kom bønner og vand i en blender og miks på højeste hastighed ca. 1 min.
  13. Sigt væden over i en lille gryde og pres alt væden ud af pureen med en dejskraber.
  14. Skyl blenderglasset (det skal du bruge igen).
  15. Opvarm bønnevæden under konstant omrøring og lad den simre 3-5 minutter til den er er tyk og cremet.
  16. Hæld cremen tilbage i blenderen og tilsæt citronsaft, sennep, wasabi, daddel og salt.
  17. Start blenderen og tilsæt olien i en tynd stråle lidt ad gangen.
  18. Smag mayoen til med støt hvid peber, purløg og krydderier efter smag.
  19. Tip: Du kan erstatte bønnecremen med 1 dl kikærtevand (aquafaba). Pisk kikærtevandet stift med lidt æblecidereddike eller citron, tilsæt derefter sennep og olie i en tynd stråle, imens du hele tiden pisker, til mayoen har en passende tyk konsistens.
  20. RØGET GULEROD: Læg rygeflis i vand min. ½ time, tænd op i grillen, og fordel den fugtige flis i bunden af rygekammeret.
  21. Læg gulerødder på en rist og sæt risten ovenover rygeflisen.
  22. Læg låg på rygekammeret, sæt det på grillen og ryg gulerødderne ca. 45 min.
  23. Tag en gulerod fra og pak resten af de røgede gulerødder til brug i andre retter.
  24. Skræl guleroden og skær den i tynde strimler, skiver eller bånd, alt efter anvendelse.
  25. Tip: Hvis du bruger engangsgrill kan du lade rygekammeret stå, til kullene er helt udbrændt. Det passer nogenlunde med tilberedningstiden for mellemstore gulerødder. Hvis du ikke har mod på at ryge gulerødder selv, kan du som alternativ drysse gulerødder med røget salt eller røget paprika og bage dem møre i ovnen ved 200 gr. (ca. 30-40 min).
  26. Tip: Røget gulerødder kan pakkes i en tætsluttende container og holde sig i køleskabet flere måneder. Hvis du ryger 3-5 gulerødder har du rigeligt til at pifte en pasta, en sandwich eller salat op, så du kan nyde den karakteristiske røgsmag, selvom du spiser vegansk.