To slags dumplings, agurkesalat og bok choy med østerssauce

16x9
To slags Dumplings, agurkesalat med ristet løg og bok choy med østerssauce. Foto: TV 2 / Go' morgen Danmark
Grad
Mellem
Pers.
4
Tid
60 min + 45 min

Tilberedning

  1. DUMPLINGDEJ: Rør hvedemel, salt og vand sammen i din røremaskine, indtil dejen har samlet sig (man kan også gøre det i en skål i hånden).
  2. Lad dejen hvile i 20 minutter i en lufttæt plasticcontainer.
  3. Efter 20 minutter ælter du din dej én gang til med lidt hvedemel, så den bliver helt glat.
  4. Lad dejen hvile en time i den lufttætte container dækket med et let fugtigt viskestykke.
  5. Skær din dej ud i fem stykker. Rul en lang pølse af dejen, og skær den ud i stykker på 12-14 gram.
  6. Rul stykkerne ud med din kagerulle, så de bliver helt runde, og læg fyldet i dine dumplings. Fold dem, og sørg for, de er helt tætte. (Hvis de klistrer lidt, så brug lidt ekstra hvedemel, mens du ruller dem ud).
  7. DUMPLING GRISEFYLD: Blend ingefær, hvidløg og vand til en puré.
  8. Tag de resterende ingredienser, og vend det sammen til en fars (også ingefær og hvidløgpuréen).
  9. Sæt farsen i køleskabet i en time inden brug.
  10. DUMPLING VEGETARFYLD: Steg svampe, løg og hvidløg i 3-4 minutter.
  11. Tilsæt de resterende ingredienser, og lad det stege i 2-3 minutter.
  12. Smag til med salt.
  13. Sæt fyldet i køleskab i 20 minutter. Herefter steges de på panden til de har en gylden og sprød overflade.
  14. AGURKESALAT MED RISTEDE LØG: Skær din agurk ud i den ønskede størrelse.
  15. Blend de resterende ingredienser på nær ristede løg og ristet sesam.
  16. Marinér agurkerne i dressingen, og lad det trække i 10-20 minutter inden servering.
  17. Anret i en skål, og drys det ristede sesam på agurkerne og de ristede løg.
  18. DAMPET BOK CHOY: Skær bok choy ud i den ønskede størrelse.
  19. Skyl dem godt af for jord.
  20. Damp din bok choy i 8-10 minutter.
  21. Marinér de dampende bok choy i østerssauce.
  22. Drys hakket purløg på toppen.