Mad

Tostada med refried beans, guacamole og blomkål

Sværhedsgrad
Let
Personer
4
Tid
10 min + 30 min

Tilberedning

  1. BLOMKÅL MED JALAPENOS OG LIME: Tænd ovnen på 225 grader, og kom bagepapir på en bageplade. Skær blomkålen i mindre buketter, fordel dem på bagepladen, og vend dem med majsstivelse.
  2. Kom alle ingredienserne til marinaden i blenderen. Blend den, hæld den over blomkålen, og vend buketterne i den.
  3. Bag blomkålen ved 225 grader i 15 minutter. Vend den, og gentag.
  4. REFRIED BEANS: Varm en gryde op til medium varme. Tilsæt olie, og steg løg og hvidløg heri under omrøring i to-tre minutter.
  5. Tilsæt spidskommen, chiliflager, oregano, flagesalt og røget paprika, og rør rundt.
  6. Tilsæt de sorte bønner inklusive væsken. Vend dem rundt med de andre ingredienser, og lad det simre i fem minutter.
  7. Tilsæt limesaft, og mos bønnerne med en kartoffelmoser eller en gaffel. Smag til med salt.
  8. GUACAMOLE: Mos avokadoerne med en gaffel sammen med limesaft, salt, hvidløg, løg og spidskommen. Konsistensen skal være jævn og cremet.
  9. Rør koriander, chili og tomat i. Smag til med salt.
  10. TOSTADA: Fordel så mange tortillapandekager, der kan være i ét lag, på en bageplade med bagepapir, og pensl dem med olivenolie på begge sider.
  11. Sæt pladen i ovnen ved 225 grader, og bag i to-tre minutter. Vend dem om, og bag i yderligere to-tre minutter, indtil tortillaerne er sprøde som chips.
  12. ANRETNING: Top en sprød tostada med refried beans, guacamole og blomkål. Pynt med frisk koriander.