Vaffel med pocheret æg, røget sild og hollandaise

16x9
Gorm Wiswehs vaffel med pocheret æg, røget sild og hollandaise Foto: TV 2
Grad
Mellem
Pers.
4
Tid
15 min + 30 min

Tilberedning

  1. Vafler: Skræl og kog rodfrugterne møre. Mos grundigt mens de stadig er varme.
  2. Skyl og hak 1/5 del af spinaten groft.
  3. Vend resten af ingredienserne til vaflerne i, når mosen kølet af.
  4. Lad det hvile i 10 min - Dejen skal være rimeligt fast i konsistensen.
  5. Pensel dit vaffeljern med lidt smør eller olie og bag vaflerne stille og roligt - til de er sprøde og gyldne.
  6. Hollandaise: Pisk æggeblommerne hvide med lidt salt.
  7. Varm smørret godt op til det bobler let.
  8. Tilsæt nu lidt efter lidt smørret til æggeblommerne og pisk grundigt og længe.
  9. Når saucen har en dejlig cremet tykkelse så smages der til med eddikelagen fra græskarsyltet, lidt citronskal, hakket dild og evt. lidt salt, samt hvid peber.
  10. Spinat: Resten af spinaten dampes kort ind med en klat smør og finthakket skalotte. Det skal bare lige falde sammen og ikke mere end det.
  11. Smag til med salt og peber.
  12. Pocheret æg: Kom vand i en lav gryde eller sautérpande.
  13. Kog vandet op sammen med 3 spiseske eddike – Herefter skal vandet bare liiiige simre - ikke koge.
  14. Knæk ægget op i en lille skål eller kop, uden at blommen går i stykker.
  15. Rør rundt i vandet og lav en lille tornado i midten.
  16. Lad ægget glide ned i gryden. Midt i orkanens øje.
  17. Lad det pochere i 3 min afhængigt af størrelsen - (Dette er tiden for et large æg).
  18. Server vaflerne med en ordnet filet røget sild, makrel. Eller alternativt en skive røget hellefisk. (Laks er også ok, men prøv noget nyt!)
  19. Lun spinat ovenpå fisken, pocheret æg ved siden af og en god ske hollandaise på toppen.
  20. Novra!!! Bare Novra et måltid.