Mad

Vandbakkelseskagemand med slik

Personer
12

Tilberedning

  1. VANDBAKKELSESKAGEMAND: Kom vand, sukker, salt og smør i en gryde, og kog det op, til alt smørret er smeltet.
  2. Skru ned for temperaturen, og tilsæt al melet på én gang. Rør godt rundt i et par minutter, så dejen “rister af” i gryden.
  3. Rør godt, til dejen samler sig mere og mere, og den til sidst bliver til en sammenhængende klump.
  4. Lad dejen køle let af i en skål.
  5. Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn.
  6. Pisk et æg i dejen ad gangen, og brug gerne en elpisker – pisk godt imellem hvert æg. (I starten kan dejen ligne, at den skiller, men når man pisker længere tid og tilsætter flere æg, bliver dejen mere sammenhængende, og den vil til sidst ”kravle” op ad piskeriset på elpiskeren. Så er man ved at være i mål med vandbakkelsesdejen).
  7. Dejen skal være tyk og tung, og den skal kunne holde sin egen form. Der skal i alt bruges 3-5 æg afhængigt af størrelsen på æggene. Det vigtigste er, at dejen ikke må blive for tynd, da den så vil falde sammen, men den skal stadig være sprøjtbar.
  8. Kom vandbakkelsesdejen i en sprøjtepose, eventuelt med en stjernetylle ,og sprøjt en flot kagemand eller kagekone på bagepladen beklædt med bagepapir.
  9. Bag i cirka 30-35 minutter midt i ovnen. Det er meget vigtigt, at man ikke ĂĄbner for lĂĄgen imens, da vandbakkelsen sĂĄ vil falde sammen.
  10. Tag den ud af ovnen, og lad den køle helt af inden pyntning.
  11. Lav en glasur af flormelis og lidt vand. Start med at komme 1 spiseske vand ned til flormelissen, og tilsæt gradvist mere og mere vand, til du har en glasur af passende konsistens. En god, tyk og dejlig glasur.
  12. Fordel glasuren pĂĄ vandbakkelsen, og pynt til sidst med slik og flag.