Vegetarisk meze

16x9
Vegetarisk meze. Foto: TV 2
Grad
Mellem
Pers.
4
Tid
90 min

Tilberedning

  1. BABA GANOUSH: Prik hul på skindet af auberginerne, så de ikke eksplodere.
  2. Placér dem på en varm grill eller direkte på flammen på et gasblus eller undergrillen i din ovn, til skindet er sprødt, og kødet er helt blødt.
  3. Lad auberginerne køle ned.
  4. Skær toppen af auberginerne, og tag skindet af. Læg kødet op i en skål, og rør det med en ske, til det er nogenlunde glat. Der må gerne være lidt struktur.
  5. Tilsæt hvidløg, tahin, olivenolie og citronsaft. Smag til med lidt ekstra salt, hvis det er nødvendigt.
  6. Hvis det smager for kraftigt, kan du tilsætte lidt vand.
  7. Server med sumak, za’atar, mynte og granatæblekerner.
  8. RØDBEDEDIP: Kog rødbederne med skralden på. De skal koge, til de er møre nok til, at man kan stikke en nål igennem (30-50 minutter afhængigt af størrelsen).
  9. Tag skindet af. Blend alle ingredienserne sammen. Det skal have en grov konsistens (a la hummus).
  10. LABNE: Kom yoghurten op i en skål, og krydr med salt og peber.
  11. Tag en si, og læg et ostelærred i. Hæld yoghurten i, saml hjørnerne på ostelærredet, og bind med et stykke slagtersnor.
  12. Hæng posen op i køleskabet med en skål under. Lad din labne hænge i en til to dage.
  13. SYRISKE LINSER: Kog linserne 12-15 minutter.
  14. Steg hvidløg og chili i olivenolie på en pande.
  15. Kom 0,5 dåse tomater over.
  16. Kom linserne på panden, og rør rundt. Smag til med citron, salt og peber.
  17. STEGTE KARL JOHAN-SVAMPE: Sæt en tykbundet stegepande på højt blus. Når panden er varm og lige begynder at ryge, tilsættes to spiseskeer olie og derefter svampene.
  18. Krydr svampene med salt og peber, og lad dem stege, til de får en gylden farve.
  19. Tilsæt hvidløg og chili, og steg et par minutter.
  20. Tilsæt lidt citronsaft og et dryp olivenolie. Kør panden rundt i cirkler, så olien, citron og svampesaft smelter sammen og bliver cremet og dejligt. Smag til med salt og peber.
  21. SAUTEREDE ASPARGESBROCCOLI: Blancher dine broccoli i kogende saltet vand i to minutter. Dræn godt.
  22. Kom to spiseskeer olivenolie på en pande. Tilsæt hvidløg og chili, og lad det steg i et minut.
  23. Kom aspargesbroccoliene på panden. Krydr med salt og peber, og tilsæt citronsaft. Vend det hele godt, og server med det samme.
  24. FLADBRØD: Mix alle ingredienserne godt, og ælt dejen godt. Hvis du ælter dejen i en røremaskine, tager det 10-12 minutter. Du skal nok regne med minimum 15 minutter, hvis du gør det med håndkraft.
  25. Lad dejen hæve til det dobbelte. Del dejen i fire lige store dele. Rul dem i bolleform, og lad dejen efterhæve i 30 minutter.
  26. Rul fladbrødene. De skal være meget tynde.
  27. Grill dem på en grill eller på en grillpande, til de har tydelige grillmærker.