Her bliver du snydt af taxachaufføren

Der er stor risiko for at blive snydt, når du kører med taxa i udlandet, viser en ny undersøgelse af forskellige turistruter i 22 europæiske storbyer.

Føles det som om, at taxachaufføren kører om hjørner med dig, når du skal fra lufthavnen til hotellet, er der stor risiko for, at det er præcis, hvad han gør.

En undersøgelse fra EuroTest, der er sammenslutningen af europæiske bilorganisationer, viser, at taxachauffører i 22 europæiske storbyer er lidt for ivrige med speederfoden, kører store og dyre omveje og bander og svovler af både passagerer og medtrafikanter.

"Testen viser, at man som turist i en storby risikerer at blive udsat for lidt af hvert, hvis man tager en taxa. I nogle byer afviste chaufføren eksempelvis at tage passagerer med, fordi der var tale om en tur i gåafstand, eller satte passageren af 500 meter fra det ønskede sted," siger Line Danvad, der er markedschef fra FDM Travel, der er medlem af EuroTest.

Hun tilføjer, at i halvdelen af byerne kunne taxachaufføren ikke tale engelsk, og mange chauffører var ikke i stand til at hjælpe med oplysninger om turistattraktioner eller restauranter.

"Men det værste er, at flere taxachauffører kørte meget lange omveje på passagernes regning," siger Line Danvad.

Ingen virkelig god service

Lokalkendte testpersoner udgav sig for at være forretningsmænd og kørte fem ruter med taxa i de europæisk storbyer. Lufthavn til hovedbanegår, hovedbanegår til konferencecenter, konferencecenter til hotel (tre-fem kilometer), en kort rute på maks. to kilometer fra centrum til turistattraktion og mellem et hotel og en restaurant. Alle ruterne blev kørt på to forskellige tidspunkter: En tur om dagen mellem klokken seks og ni og en aftentur mellem 22 og fem om morgenen.

Undervejs holdte de hemmelige testpersoner blandt andet øje med overholdelse af den korteste rute med en medbragt gps og chaufførens kundeservice, evner og opførsel.

Her er de bedste og dårligste taxahauffører

Meget god: Ingen

God: Barcelona, München, Køln, Milano, Berlin, Paris, Lissabon

Acceptabelt: Salzburg, Oslo, Rotterdam, Hamburg, Geneve, Bruxelles, Zagreb, Zürich

Dårlig: Madrid, Prag, Wien, Amsterdam, Luxembourg, Rom

Meget dårlig: Ljubjljana

Kilde: EuroTest

Af de 22 byer fik ingen topkarakterer. Byer som Barcelona, München, Køln, Berlin, Paris og Lissabon klarede sig bedst, mens Madris, Amsterdam og Ljubljana er blandt de byer, der har den dårligste taxaservice.

Kør med det offenlige transport

Det var særligt om natten, at chaufførerne valgte de længere ruter.

"Vil man være sikker på ikke at skulle betale for meget på ferie, anbefaler vi, at man tager shuttlebusser eller tog fra lufthavnen og benytter sig af offentlig transport, når man skal rundt i byen. Skal man med taxa, er det en god ide at spørge til prisen og sikre sig inden turen, at man kan kommunikere med chaufføren, da det kan mindske risikoen for misforståelser og for at blive snydt," siger Line Danvad fra FDM Travel.

For at kontrollere at I kører den rigtige og korte vej, kan du hjemmefra eller på hotellet orientere sig om ruten eller du kan følge den undervejs på din mobil. Dog skal du så også være opmærksom på, hvad du betaler i roamingafgift for at bruge mobilen i udlandet, så du ikke ender med en stor telefonregning.