Rejser

Her er merprisen for all inclusive på din ferie

Prisforskellen på en all inclusive-ferie, hvor mad og drikkevarer er inkluderet, er kun 170 kroner dyrere pr. dag end en ferie, hvor du kun har bestilt fly og hotel. Det viser et nyt pristjek som rejsesøgemaskinen Travelmarket har lavet for TV 2.

- For den merpris skal du ikke drikke meget mere end tre drinks om dagen, før pengene er tjent hjem. Det er en rigtig god pris, siger direktør hos Travelmarket Ole Stouby.

Han peger ligeledes på, at hotellerne ofte er bedre på all inclusive-ferier.

- På all inclusive-ferier er hotellet ofte specificeret. Det er som regel bedre hoteller, du får for pengene, når du bestiller en all inclusive-ferie, og så ved du, hvilket hotel, du får på forhånd i modsætning til de mange afbudsrejser med uspecificerede hoteller.

I tv-indslaget herunder kan du se, hvordan du får mest service for dine penge, hvis du giver drikkepenge under din ferie:

Spar penge og tid med all inclusive

Priseksemplet er lavet ud fra to tilbudsrejser i uge 29. Den ene til et græsk hotel, den anden til Tyrkiet, og prisforskellen er lige knap 1.200 kroner per person, - udover all inclusive kommer du også til at bo på et hotel med fire stjerner i Tyrkiet, mens det græske hotel er med to stjerner.

- En all inclusive-ferie giver et bedre overblik over dine udgifter på ferien, og så er det nemt for de fleste. Jeg synes, all inclusive-ferier eren rigtig god idé, for så kan man bare gå hen og tage for sig af retterne – det giver mere frihed og ro på ferien og på den måde får du tid sammen med familien, siger Ole Stouby og pointerer at all inclusive-ferien også ofte vil resultere i en samlet besparelse.

Ferie i Grækenland? Køb en pakkerejse

De fleste af afbudsrejserne går stadig til Grækenland. Overvejer du en af de billige ferier til det kriseramte land, er du bedst stillet, hvis du køber en pakkerejse hos et dansk rejseselskab. Det fastslår chefkonsulent i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Henrik Lundgaard Sedenmark.

- Når du har købt en pakkerejse - altså en samlet rejse med hotel og rejse, har du ret til at få pengene tilbage eller deltage i en anden pakkerejse, hvis rejsearrangøren uden uforholdsmæssige omkostninger eller tab kan tilbyde det, siger Henrik Lundgaard Sedenmark.

Rejseselskabet skal sørge for dig

Bliver flyvninger til og fra de græske lufthavne ustabile, mens du er på ferie, så skal det selskab, du har købt billetten af også hjælpe dig.

- Kan det ikke lade sig gøre at flyve hjem, som planlagt, for eksempel fordi lufthavnen er lukket, skal rejseselskabet sørge for forplejning og eventuelt overnatning til dig, indtil det er muligt at rejse hjem, siger Henrik Lundgaard Sedenmark.

Herunder kan du se et udpluk af de billigste afbudsrejser i uge 29 og i uge 30:

Uge 29 - billigste specificerede og uspecificerede:

  1. juli, Grækenland, Kreta fra Billund, 7 dage med Primo Tours - kr. 3.198,- (2 stjernet hotel)
  2. juli, Grækenland, Lesbos fra Aalborg, 7 dage med Bravo Tours - kr. 3.148,- (Uspecificeret)
  3. juli, Egypten, Sharm el sheikh fra København med Amisol - kr. 3.695,- (Uspecificeret)

Uge 29 med all inclusive:

  1. juli, Tyrkiet, Alanya fra Billund, 8 dage med Sunweb - kr. 4.389,- (4 stjernet hotel)
  2. juli, Tyrkiet, Alanya fra Aalborg, 7 dage med Nazar - kr. 4.599,- (2 stjernet hotel)
  3. juli, Grækenland, Kreta fra København, 7 dage med Detur - 4.696,- (3 stjernet lejlighed)
  • Billigste all inclusive til Grækenland fra Billund - kr. 5.498,- (3 stjernet hotel)
  • Billigeste all inclusive til Grækenland fra Aalborg - kr 5.598,- (3 stjernet hotel)

Uge 30 - billigste specificerede og uspecificerede:

  1. juli, Grækenland, Korfu fra Billund, 8 dage med Star Tour - kr. 3.198,- (Uspecificeret hotel)
  2. juli, Grækenland, Kos fra Aalborg, 8 dage med Star Tour - kr. 3.498,- (Uspecificeret)
  3. juli, Cypern, Nordcypern fra København, 8 dage med Turistrejser - kr. 3.099,- (2 stjernet hotel)
  4. juli, Grækenland, Lesbos fra Aarhus, 8 dage med Aarhus Charter - kr. 3.099,- (2 stjernet hotel)

Uge 30 med all inclusive:

  1. juli, Tyrkiet, Alanya fra Billund, 8 dage med Sunweb - kr. 4.369,- (3 stjernet hotel)
  2. juli, Tyrkiet, Alanya fra Aalborg, 7 dage med Detur - kr. 5.296,- (3 stjernet hotel)
  3. juli, Tyrkiet, Alanya fra København, 8 dage med Sunweb - kr. 4.369,- (3 stjernet hotel)
  • Billigste all inclusive til Grækenland fra Billund - kr. 5.399,- (3 stjernet hotel)
  • Billigeste all inclusive til Grækenland fra Aalborg - kr 5.999,- (3 stjernet hotel)

Kilde: Travelmarket.dk

I tv-indslaget herunder kan du se, hvordan du finder den billigste flybillet til din ferie: