Rejser

Priser på afbudsrejser brager op med 220 procent

For bare en uge siden lød priserne på de billigste afbudsrejser på 1.000 kroner. Nu, godt en uge senere, lyder prisen på de billigste på omkring 3.200 kroner. Det viser et nyt pristjek, rejsesøgemaskinen Travelmarket har lavet for TV 2.

- Jeg er overrasket over, hvor hurtigt priserne på afbudsrejser er steget fra sidste uges historisk lave niveau. Der er jo fortsat en meget ustabil situation i Grækenland, så det må være udsigten til det dårlige danske sommervejr, der nu for alvor presser priserne i vejret, siger direktør hos Travelmarket Ole Stouby om priserne i det spritnye pristjek, som du finder nederst.

I indslaget over artiklen kan du se, hvordan du finder den billigste afbudsrejse.

Pristjekket viser ligeledes, at du for knap 1.300 kroner ekstra kan få en ferie med alt inkluderet – altså en såkaldt ’all inclusive’-ferie, hvor måltider og drikkevarer er med i prisen.

- Det giver et bedre overblik over dine udgifter på ferien, og så er det nemt. Du får derfor mere tid sammen med din familie samtidig med, at du ofte opnår en besparelse, siger Ole Stouby.

I tv-indslaget herunder kan du se, hvordan du får mest service for pengene, hvis du giver drikkepenge på din ferie:

Køb en pakkerejse til Grækenland

De fleste af afbudsrejserne går stadig til Grækenland. Overvejer du en af de billige ferier til det kriseramte land, er du bedst stillet, hvis du køber en pakkerejse hos et dansk rejseselskab. Det fastslår chefkonsulent i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Henrik Lundgaard Sedenmark.

- Når du har købt en pakkerejse - altså en samlet rejse med hotel og rejse, har du ret til at få pengene tilbage eller deltage i en anden pakkerejse, hvis rejsearrangøren uden uforholdsmæssige omkostninger eller tab kan tilbyde det, siger Henrik Lundgaard Sedenmark.

Rejseselskabet skal sørge for dig

Bliver flyvninger til og fra de græske lufthavne ustabile, mens du er på ferie, så skal det selskab, du har købt billetten af også hjælpe dig.

- Kan det ikke lade sig gøre at flyve hjem, som planlagt, for eksempel fordi lufthavnen er lukket, skal rejseselskabet sørge for forplejning og eventuelt overnatning til dig, indtil det er muligt at rejse hjem, siger Henrik Lundgaard Sedenmark.

Herunder kan du se et udpluk af de billigste afbudsrejser i uge 29 og i uge 30:

Uge 29 - billigste specificerede og uspecificerede:

  1. juli, Grækenland, Kreta fra Billund, 7 dage med Primo Tours - kr. 3.198,- (2 stjernet hotel)
  2. juli, Grækenland, Lesbos fra Aalborg, 7 dage med Bravo Tours - kr. 3.148,- (Uspecificeret)
  3. juli, Egypten, Sharm el sheikh fra København med Amisol - kr. 3.695,- (Uspecificeret)

Uge 29 med all inclusive:

  1. juli, Tyrkiet, Alanya fra Billund, 8 dage med Sunweb - kr. 4.389,- (4 stjernet hotel)
  2. juli, Tyrkiet, Alanya fra Aalborg, 7 dage med Nazar - kr. 4.599,- (2 stjernet hotel)
  3. juli, Grækenland, Kreta fra København, 7 dage med Detur - 4.696,- (3 stjernet lejlighed)
  • Billigste all inclusive til Grækenland fra Billund - kr. 5.498,- (3 stjernet hotel)
  • Billigeste all inclusive til Grækenland fra Aalborg - kr 5.598,- (3 stjernet hotel)

Uge 30 - billigste specificerede og uspecificerede:

  1. juli, Grækenland, Korfu fra Billund, 8 dage med Star Tour - kr. 3.198,- (Uspecificeret hotel)
  2. juli, Grækenland, Kos fra Aalborg, 8 dage med Star Tour - kr. 3.498,- (Uspecificeret)
  3. juli, Cypern, Nordcypern fra København, 8 dage med Turistrejser - kr. 3.099,- (2 stjernet hotel)
  4. juli, Grækenland, Lesbos fra Aarhus, 8 dage med Aarhus Charter - kr. 3.099,- (2 stjernet hotel)

Uge 30 med all inclusive:

  1. juli, Tyrkiet, Alanya fra Billund, 8 dage med Sunweb - kr. 4.369,- (3 stjernet hotel)
  2. juli, Tyrkiet, Alanya fra Aalborg, 7 dage med Detur - kr. 5.296,- (3 stjernet hotel)
  3. juli, Tyrkiet, Alanya fra København, 8 dage med Sunweb - kr. 4.369,- (3 stjernet hotel)
  • Billigste all inclusive til Grækenland fra Billund - kr. 5.399,- (3 stjernet hotel)
  • Billigeste all inclusive til Grækenland fra Aalborg - kr 5.999,- (3 stjernet hotel)

Kilde: Travelmarket.dk

I tv-indslaget herunder kan du se, hvordan du finder den billigste flybillet til din ferie: