Rejser

Ingemann på tur med verdens største fly: Kom med på første klasse

Se 'Størst' med Peter Ingemann på TV 2 PLAY

Tv-værten Peter Ingemann kommer vidt omkring, når han rejser rundt i verden og jagter storslået steder og oplevelser i programmet ’Størst’.

I tirsdagens program er han taget til Dubai, hvor han går ombord på verdens største passagerfly Airbus A380. Årsagen til at det lige er i Dubai, at Peter Ingemann skal tage en tur med det gigantiske fly, er, at her har flyselskabet Emirates hjemme.

Emirates ejer verdens største flåde af Airbus A380 med 61 styk, og de har lige bestilt 79 ekstra.

Udover at tage en flyvetur fra Dubai til Amsterdam med A380’eren, så besøger Peter Ingemann også en skole, der oplærer stewardesser og stewards i at servicere ombord på Airbus A380 og han er i køkkenet, hvor maden til flyruterne bliver lavet.

Airbus A380 er 72,7 meter langt, vejer 575 ton, kan rumme 853 passagerer og koster 3 milliarder.   

Den høje vægt gør det svært for Peter Ingemann at forstå, hvordan den enorme maskine overhovedet kan komme i luften.

- Der skal noget god kraft til og en god aerodynamik. De motorer der sidder på Emirates A380, de yder hver 130.000 kilo trykkraft, og det er det, der trækker flyet op i luften, siger danske Hans Peter Simonsen, der er Fly-ingeniør hos Emirates.

Første klasses-luksus

A380 er inddet i to plan. Nederst findes økonomi-klassen og øverst er business-class og første-klasse. Og på den øverste etage er det ren luksus. Her er både en lounge-bar og spa-område.

Det fineste område i A380 er dog de 14 eksklusive suiter, der er ombord. En enkelt tur fra Dubai til Amsterdam i sådan en koster 25.000 kroner  Her tager Peter Ingemann også et lille ophold efter, at han har taget et bad i spa-området.

- Det er ligesom en lille dagligstue, siger Peter Ingemann.  

Emirates skønhedspoliti 

Stewardesser og stewards, der arbejder for Emirates på A380, bliver undervist i at have det rette udseende. Det indebærer blandet andet at håret sidder korrekt, og at læbestiften er helt perfekt. Eleverne bliver undervist af image & make-up træner Marilee.

- Hun er skolens svar på Dennis Knudsen, siger Peter Ingemann.

Du kan se flere oplysninger om Airbus A380 nedenfor

Du kan se tredje afsnit af 'Størst' tirsdag kl. 20.00 på TV 2. 

Se mere på TV 2 PLAY

  • Peter Ingemann rejser igen ud i verden for at besøge nogle af de største menneskeskabte steder.
  • Du kan se de nye afsnit af 'Størst' og hele 1. sæson på TV 2 PLAY.
  • Se 'Størst' på TV 2 PLAY her.

FAKTA: Det oplever Ingemann også i ’Størst’

- Besøger verdens ottende vidunder, Panamakanalen

- Flyver med verdens største passagerfly

- Besøger super-hightech-byen Seoul, hvor man kloner kæledyr

- Konfronteres med fattige amerikanere, som i mørke tunneller under neonlys i Las Vegas

- Udfordres til en omgang moderne russisk roulette med strømpistoler på den transsibiriske jernbane

- Får kureret sine tømmermænd i verdens eneste tømmermændsbus.

- Klapper en hest, der er forsikret for 400 mio. i det prestigefulde hestevæddeløb, The Royal Ascot, i England

- Fester igennem på verdens største ølfestival: Oktoberfesten i München.