Ingemann i Rio: Her bliver turister omringet af børn - og rippet for alt

Dag 1: Turen derned – med Bond og Rocky

Flyet fra Billund til Paris blev forsinket på grund af storm, og da mit fly fra Paris til Rio de Janerio gik kun en time efter landing, var det lidt kritisk.

Flyselskabet tilbød en business-class-billet som kompensation, så man kunne komme hurtigt igennem køen. Fedt! Tager gerne en forsinkelse næste gang til gengæld for ekstra benplads og en stol, der kan ligges helt ned.

Især når flyveturen fra Paris til Rio er temmelig lang - 12 timer i luften.

Jeg blev placeret i mit sæde og fik straks et glas champagne i hånden, og så var vi ligesom i gang.

Jeg savnede ikke økonomisædet. Jeg så den nye James Bond med gåselever i mundvigen, og den var da fin nok.

Jeg synes bare, de snart skal passe på deres brand. James Bond lever i min verden af sin engelske elegance og humor, og ikke fordi den skal ligne en amerikansk actionfilm i stil med Bourne-serien. Og det gør Bond-filmene efterhånden.

- Ja, det er så bare min mening, og den har jeg lov til at have, som min svigermor siger nogle gange i en diskussion :)

Se også

Ingemann i Kina: Man kan nærmest ikke trække vejret

Nå, vaskede den hidsige Bond-stemning af mig med en ægte klassiker og en tur ned af barndommens gade med filmen Rocky 2 (den, hvor han endelig vinder over rivalen, Apollo Creed).

Den kan man faktisk godt tåle at se igen, og Sly spiller rollen som enfoldig, godhjertet bokser ret godt.

I øvrigt vandt Rocky 1 tre Oscars (Den var nomineret til 11 Oscars) - blandt andet som bedste film og for bedste instruktion. Det er der ikke mange, der lige ved. Jeg måtte også lige google, om det nu var rigtigt :)

Nå, jeg kom frem til Rio i god behold, og med det samme, jeg stod ud af flyet, kunne jeg dufte den våde varme.

Det dufter ligesom i Saigon i Vietnam. Det bliver varmt de næste dage til karnevallet.

Dag 2: Første dag i Rio – tøjet skal passe

Havde kun mit sædvanlige Størst-tøj med mig: Mørkeblå lærredsbukser og mørkeblå skjorter.

Det går bare ikke i 30-40 graders fugtig varme, og det ser i øvrigt også mærkeligt ud, når man står sammen med andre mennesker og ser deres påklædning.

Rio er ikke kendt for rutte med tøjet på kroppen. Jeg måtte altså gøre noget ved mit tøj.

Jeg fandt nogle medbragte shorts og tog dem på sammen med en sort t-shirt (dog) og gik ud i byen på jagt efter tøj.

Alle de steder, jeg kom ind, fik jeg elevatorblikket. Jeg forstod det ikke helt, men i den tredje butik sagde den venlige tøjdame til mig: “No socks” og pegede.

Jeg kiggede ned af mine blege ben og så, hvordan de endte i mine sædvanlige sorte “japaner-sokker”, som jeg kalder dem. Hader at gå med bare fødder, om det så er i sandaler, så jeg har altid sokker på. Som regel sorte.

Hahaha. Ja ja, jeg ved det godt. Det ser sgu ikke så sexet eller tjekket ud, men jeg er ligeglad. Det er behageligt, synes jeg.

Nå, men hun var altså ikke til at hugge eller stikke i, og efter at hun havde udstyret mig med shorts fra det lokale mærke - i pink - og en meget let hvid skorte med sorte blomster på, var der ikke noget at gøre: Jeg måtte afklæde mig mine japaner-sokker og gå ud af butikken i sko med bare fødder.

Nu bliver min kone og søster også glade.

Dag 3: En harmonika  - på hovedet

Har lige været ude og få mit kostume, som jeg skal have på til paraden i aften.

Jeg kommer til at ligne en mellemting mellem en påskekylling med meget grønne ben - kombineret med en stor Harmonika på hovedet og en guitar i hånden.

Jeg har også en brynjeagtig ting over hovedet og gule lange støvler, der ligner noget David Bowie havde på i sin Ziggy Stardust-periode. Det bliver så fedt!

Men jeg er da noget nervøs over at skulle gå sammen med 3.500 toptrænede samba-dansere - for hvem dette her er meget seriøs business - og så prøve at følge trop foran 90.000 mennesker på stadion og en lille milliard tv-seere. Shit man.

Nå, det skal nok blive rigtig godt og en oplevelse for livet.

Dag 4: Store mænd i små badebukser

I gadebilledet ser man mænd i alle aldre gå rundt i badesandaler og meget, meget små badebukser - a la Speedos.

Kan ikke huske jeg nogensinde har været et sted, hvor du midt i et fodgængerfelt ser en mand med meget lidt overladt til fantasien. Det er på en måde meget anderledes, og på den anden måde meget fedt, at folk er ligeglade med at vise det mest naturlige frem.

Det er også ret præventivt i forhold til røverier (som der desværre er rigtig mange af her i Brasilien), da man HELT TYDELIGT kan se, at vedkommende ikke har nogen værdier på sig.

Men helt alvorligt, så bliver vi opfordret til IKKE at have noget af særlig værdi på os. Hotelpersonalet siger: Lad ure og smykker, som du ikke har lyst til at miste, blive hjemme, for røverier er almindelige.

Især grupper af meget unge drenge, ja børn, har for vane at omringe turisterne og så bare rippe dem for alt. Og gør du modstand bliver de voldelige. Trist.

Dag 5: Slutter med en ret med nosser i

Nu har jeg fire gange - på fire forskellige restauranter spurgt efter salt og peber. Salt kan man godt få, men ej peber.

I stedet for man en flaske tabasco-sauce.

- Det er vores peber, siger tjenerne.

Jeg har i øvrigt kun spist dejlig mad, men på mit spinkle grundlag, indtil videre, så er det meget fed mad, man får serveret.

Bøffer serveres med smeltet ost OG flødesovs (og så i 35 graders varme), og min grønne salat med laksestykker fik også lige en gang meget tyk mayonnaise-dressing - og en omgang revet ost ovenpå. Fræk detalje i øvrigt ;).

Ved morgenbordet skal man kigge sig for, fordi brød er lig med kagelignende ting, eller så er det til nøds meget hvidt brød.

Du kan se alle afsnittene i 'Størst' her - på TV 2 PLAY

Det er jo fint nok til de spændstige brasilianere, der træner og spiller beachvolley nede på stranden, men til en halvtyk 43-årig mand fra Ry, der for evigt kæmper med vægten, er det ikke den bedste diæt.

Dumt af mig lige nu at bestille risotto med kalvehaler i - det er jo en ret med nosser i. (Ja, I forstår mig. Den er kalorierig. Ja, jeg håber ikke, der er det andet i, men who knows?) Nå, skik følge ;)