Rejser

Glem alt om selfies: Dronies er det nye sort

Et japansk brudepar har taget begrebet selfie til helt nye højder - ved hjælp af en drone tager de 'dronies'.

Bryllupsrejsen er det nygifte pars belønning ovenpå en stressende periode med budgetter, bordplaner og taleskrivning.

Her får det nye ægtepar mulighed for en romantisk og minderig start på samlivet. Og derfor bliver der som regel taget rigeligt med stemningsfyldte selfies af kys på stranden, romantiske middage og flettede fingre.

Men Kaz og Mariko Yamaguchi fra Kyoto i Japan har taget genren 'romantisk selfie' til helt nye højder.

De japanske nygifte har nemlig taget en drone med på hvedebrødsdagene.

Droneoptagelserne - også kaldet ’dronies’ - deler parret på deres hjemmeside, hvor nogle af videoerne har haft over en million visninger.

Tog drone med på bryllupsrejsen: Se hvad der kom ud af det

Monumental bryllupsrejse med masser af dronies

Siden bryllupsrejsens start i juli 2015 har det japanske par besøgt mere end 40 lande.

Rejsen startede i Singapore, og har siden bevæget sig vest over lande som De Forenede Arabiske Emirater, Etiopien, Peru, Kina, Laos og Vietnam, skriver det filippinske medie Inquirer.

Til BBC fortæller Kaz Yamaguchi, at han kun havde fløjet dronen to gange inden deres omfattende jordomrejse.

Dronierne er lavet med en DJI Phantom 3 drone.

Professionel dronefotograf

Det er ikke kun glade amatører som Kaz og Mariko Yamaguchi, der bruger droner til at forevige store øjeblikke.

Fotografen Helene Havard lever at blandt andet af bruge droneoptagelser til at lave bryllupsbilleder.

Se de pittoreske optagelser i videoklippet herunder: