Størst

Ingemann hos de superrige: Her koster et jakkesæt 42.000 kroner

Peter Ingemann tager i TV 2-programmet 'Størst' til London, hvor den står på dyre jakkesæt, royale og en krystalbil. Her er hans egen rejsedagbog.

Dag 1: En rolig dag

Ok, turen starter lidt skidt. Er lige blevet forvekslet med Hans Pilgaard.

Jeg er ankommet til det fedeste hotel i England, hvor Barnaby kunne have opklaret et mord. Det ligger et stenkast fra ’Blenheim Palace’, hvor vi skal optage i morgen.

Får den bedste svineterrin ever - og lokal øl. På tide med øl ;)

Dag 2: Et jakkesæt til 42.000 kroner!?

Min våde drøm er i dag gået i opfyldelse. Jeg har besøgt et af verdens største hjem, ’Blenheim Palace’. Ikke bare har jeg en fetich for huse, men det her er stedet, hvor Winston Churchill er født. Han er mit store idol - en mand, der trak vejret igennem en cubansk cigar, levede af whiskey og champagne og blev 90 år gammel - mens han i fritiden vandt 2. verdenskrig (med lidt hjælp) og fik Nobelprisen i litteratur. Ham kan man kun have respekt for!

Kidney pie smager lidt af tis. Sorry, men det smager lidt, som der lugter på herretoilettet.

Peter Ingemann, TV 2-vært

Den 30. november 1874 blev han født. Tænk, at han var teenager, da ’Jack the Ripper’ hærgede London, og han nåede at opleve rumrejser og ’The Rolling Stones’ ;)

Jeg er taknemlig for disse oplevelser på jobbet.

Nå ja, butler-interviewet på slottet gik godt. Jeg lærte at dække bord, og at det engelske kongehus bliver tiltalt med fornavne, når ingen andre hører det.

Mig kaldte han også bare ’Peter’. Sådan. Lidt kongelig har man vel lov til at være.

Nu skal jeg til ’Savile Road’, der er stedet for skræddersyede jakkesæt. Jeg skal ha’ et slips, tror jeg.

Tog en frokost på vejen

Kidney pie smager lidt af tis. Sorry, men det smager lidt, som der lugter på herretoilettet. Jeg kan ellers godt lide indvolde som mad - men ikke nyrer. Englænderne er vilde med ’kidneys’, nyrer, men det er ikke ’størst’ ;)

Ellers elsker jeg England. De har stil - og Barnaby.

Jeg har lige været inde hos ’Henry Poole & Co’, der sælger skræddersyet tøj i London. Deres billigste jakkesæt koster 42.000 kroner! Jeg nøjedes med et slips og et lommetørklæde. 1.600 kroner. Billigt.

Dag 3: En lejlighed til 1,75 mia. kroner

Nå, for dælen da. Boligmarkedet i London. Tjek.

I dag har jeg besøgt en dejlig lille lejlighed i centrum af London: 140 kvadratmeter - pris 45 millioner kroner. Det var lidt for billigt ;)

Folk tog konstant billeder og råbte og smilede.

Peter Ingemann, TV 2-vært

Så derfor tog ejendomsmægleren og jeg hen og så en penthouselejlighed ud til ’Hyde Park’. Pris: 1,75 milliarder kroner. Desværre måtte vi ikke komme ind.

Så har man prøvet at køre i en sølvgrå Mercedes - påsat en million krystaller. Ja, en million!

Chaufføren var ejeren, 22-årige Daria, der er sød, smuk og gavmild. Hun vil sælge bilen og give pengene til et hundehjem. Jo jo, respekt for det. Jeg havde ikke gjort det. Sorry.

Folk tog konstant billeder og råbte og smilede. Fedt. Uanset, hvad man mener om en million krystaller, så virkede det positivt.