- Der vil altid være nogle, der synes, vi har fået det hele foræret
Egentlig var de bare to brødre, der ville ud at se verden. Her er Emils fortælling om, hvordan de gik fra at være barndomsbrødre til at være folkeeje.
Det var egentlig slet ikke meningen, at hele Danmark skulle følge brødrene Erichsens eventyr tværs over jordkloden i familieskibet Havana. Det var på ingen måde drømmen for dem. Men ikke desto mindre gik det således. Den del vender vi tilbage til.
Idéen om at sejle jorden rundt i familieskibet startede hos Emil Midé Erichsen. Han er søn af Mikkel Beha Erichsen og barnebarn af Troels Kløvedal - med andre ord er han vokset op med saltvand omkring sig.
- Jeg rejste ikke fra noget i flugt, men bare fordi jeg gerne ville ud at se noget andet, fortæller Emil Midé Erichsen, da TV 2 møder ham på Christianshavn - tæt på vandet, hvor han er vokset op.
Derfor spurgte han sine forældre, om han måtte låne Havana i to år til at sejle jorden rundt. Reaktionen på det var nok lidt anderledes, end hvad man normalt ville forvente af sine forældre. Emils mor, Marian Midé Andersen, reagerede nemlig ved at stille spørgsmålstegn ved, om to år nu også var nok tid.
- Jeg tænkte; nu rabler det for hende, for det er jo ikke en rigtig mor-reaktion. Men hun havde jo ret. Hvis vi skulle sejle jorden rundt på to år, havde der ikke været tid til at opleve stederne ordentligt. Så vi endte med at tage afsted i tre år, fortæller Emil Midé Erichsen.
Rollefordelingen var klar
Så i juni - for tre og et halvt år siden - sejlede han i en alder af 23 år ud af Københavns Havn som skipper på Havana. Ved sin side havde han sin lillebror og førstestyrmand Theis.
- Siden vi var helt små, har det faldet mig meget naturligt at tage roret, og det er faldet Theis mest naturligt at reparere ting og være min tro følgesvend. Han har ikke viget fra min side på noget tidspunkt - hverken da vi var fem- og otte år og sejlede gummibåds-ræs med de andre børn eller på denne her tur, forklarer Emil Midé Erichsen.
Således blev rollefordelingen på Havana altså fastlagt på samme måde, som den har været det hos de to brødre gennem hele livet. Emil var skipper, og Theis var førstestyrmand og motormand.
Som udeforstående kan man undre sig over, at de ikke får lyst til at udfordre hinandens roller - bare for en enkelt dag.
- Vi har utrolig stor respekt for hinandens kompetencer og roller, så derfor udfordrer vi ikke hinanden på dem. Theis har ikke sat spørgsmålstegn ved en eneste af mine beslutninger. Og jeg har ikke en eneste gang tjekket, om der var olie på motoren, for det vidste jeg, at han havde styr på, siger Emil Midé Erichsen.
Det er også hans forklaring på, at de to kun har haft ét enkelt skænderi i Sydengland i starten af turen, selvom de har gået op og ned ad hinanden 24 timer i døgnet tre år i træk.
- Hvis man begynder at sætte spørgsmålstegn, er det meget nemmere at blive irriteret på hinanden, end hvis man ubetinget stoler på hinandens kompetencer. Det har helt klart været en af grundene til, at vi kunne tage på denne her lange tur sammen.
Som et gammelt ægtepar
Før rejsen var det nogle år siden, de sidst havde boet under samme tag. Emil havde været på efterskole, og siden var han flyttet sammen med nogle venner. Det var med andre ord mange år siden, de havde været tætte.
- Vi startede turen med at være barndomsbrødre, og da vi så kom om bord på Havana, startede vi et voksent liv sammen. Theis og jeg er blevet som et gammelt ægtepar på de tre år, siger Emil Midé Erichsen.
Faktisk lærte de at aflæse hinanden så godt, at tale blev overflødigt. De sagde bare lidt lyde til hinanden. Derfor var det heller ikke helt naturligt for dem at flytte hver til sit, da de kom hjem.
- Det er topunderligt. Vi har levet i vores lille boble i tre år, hvor hver eneste morgen er startet på samme måde med, at Theis råber inde fra køjen: "Er der kaffe?," og så svarer jeg: "Ja, det er der," og så kommer Theis ud af sin kahyt, forklarer Emil Midé Erichsen.
Efter de er kommet hjem, er Emil flyttet sammen med sin kæreste Louise i det kolonihavehus i Sydhavnen, hvor han er opvokset. Theis har boet i Havana, indtil han for et par måneder siden tog til Alperne for at stå på snowboard og undervise.
- Vi har ikke behov for at sidde på skødet af hinanden, men vi ses, når det lige passer. Engang imellem savner jeg ham, og så ringer jeg og spørger, om han giver en kop kaffe. Og så sidder vi der. Vi skal ikke snakke om noget. Vi skal bare lige sidde, fortæller Emil Midé Erichsen.
Turen havde også eksisteret uden tv
Jordomsejlingen blev ikke bare en tur, der udviklede Theis og Emils forhold. Det blev også en jordomsejling, der gjorde dem landskendte.
Deres rejse er blevet fulgt af omkring 800.000 danskere hver tirsdag, og da de i sommer den 15. juli vendte hjem til Danmark, stod 20.000 danskere klar til at byde dem velkommen hjem på Toldboden i København, og endnu flere fulgte med online.
Oprindeligt var turen ellers slet ikke tænkt som en, der skulle kunne følges på tv.
- Da TV 2 kom og spurgte, om de måtte følge med på vores rejse, tænkte jeg nej. Det var egentlig ikke, fordi vi følte os for fine til det. Det var bare, fordi jeg ikke syntes, vores tur var interessant nok. Mange mennesker har sejlet den samme tur før os på meget vildere måder, fortæller Emil Midé Erichsen.
Men de endte alligevel med at lade sig overtale, og siden er de to brødre blevet folkeeje. Emil Midé Erichsen tager nu ud og holder foredrag om turen ligesom sin far Mikkel Beha Erichsen. Sammen har far og søn også skrevet bestsellerbogen 'Hej Far Kære Emil', og en opfølger til bogen er på vej.
- Hvad tænker du om, at nogle nok vil mene, at din succes er din fars fortjeneste?
- Det er jo nok rigtigt, at jeg ikke havde kunnet skrive en bog, der ligger på bestsellerlisten og kunne holde foredrag fire gange om ugen. Men så havde jeg bare fundet på noget andet at lave og været glad for det. Der vil altid være nogle, der har ondt i røven og synes, vi har fået det hele foræret. Det synes jeg ikke, vi har. Vi har sejlet en fantastisk tur jorden rundt, som vi har valgt at dele. Turen havde også eksisteret uden tv, siger Emil Midé Erichsen.
Turen havde de nemlig selv sparet op til, og i månederne op til afrejse knoklede de for at gøre Havana klar. I minusgrader stod de i kedeldragter og sørgede for, at båden var toptunet til tre år på havet.
- Ligegyldigt hvad, havde vi sejlet denne her tur. For Theis og jeg var det ikke drømmen at lave tv, så jeg er sikker på, at vi havde fået en ligeså god tur, selvom der ikke var tv med, siger Emil Midé Erichsen.
Med succesen på tv er tilbuddene også væltet ind fra højre og venstre fra firmaer, der ville forære dem gummibåde, sejlertøj og dyre GPS'er. Men hver gang har de sagt nej tak.
- Vi går meget op i at holde vores rygge fri. Vi har taget en beslutning om, at vi ikke vil sponsoreres, for jeg vil gerne kunne stå og sige, at turen også kunne lade sig gøre uden tv og sponsorater, fortæller Emil Midé Erichsen.
- Blev det så den rejse, du håbede på?
- Ja, og meget mere til. Den blev til meget mere, end jeg havde håbet på. Der blev på et tidspunkt sagt, at lykken er, når virkeligheden overstiger ens forventninger, og det har vi været udsat for mange gange, og så kan man ikke andet end at stå og blive glad i låget.