Turist i Tyrkiet? Her er Steffen Jensens guide

”Er det sikkert nok at rejse til Tyrkiet?”

Det bliver jeg hele tiden spurgt om fra danskere, der er ved at planlægge deres sommerferie. Også fra dem, der allerede har bestilt flybillet og hotel, men nu pludselig er blevet nervøse, fordi familie og venner i ren panik allerede er gået i kriseterapi.

Det er klart nok, at de mange terroraktioner, der har været rundt om i Tyrkiet – i særdeleshed i Istanbul i de senere år, det mislykkede militærkup forrige sommer, krigen i nabolandene Syrien og Irak, flygtningestrømmen og landets egne interne politiske problemer, ikke ligefrem er de allerbedste salgsargumenter for Tyrkiet som ferieland. Men lige præcis i den sammenhæng vil jeg mene, at der er god grund til at slå koldt vand i blodet.

Truslen er minimal, og den er til at overse.

Først og fremmest kan man sagtens være på en flere uger lang ferie i Tyrkiet uden på noget tidspunkt at mærke, at situationen nu er ret meget anderledes, end den var for nogle år siden.

Paris, Nice, Bruxelles, London, Jerusalem, Kairo, Tunis, New York og massevis af andre steder i verden har været ramt af terror, og vil sikkert blive det igen. Det betyder dog ikke, at man ikke længere bør rejse til de byer.

Jeg har selv en stor del af mit liv boet i Jerusalem og i Istanbul. Begge steder byer med sørgeligt mange terrorangreb igennem årene. Alligevel er trafikken langt farligere end risikoen for at blive ramt af en terrorbombe.

For mit eget vedkommende er det farligste, jeg på min krop har været udsat for, de steder jeg har boet i mit liv, at jeg for år tilbage på engen udenfor mit hus på Langeland blev bidt af en skovflåt og blev meget, meget syg. Det lyder urkomisk, når man har boet de steder, jeg har, men det er ikke desto mindre sandheden. Og jeg opgiver absolut ikke mit langelandske paradis af den grund.

På samme måde mener jeg heller ikke, at nogen skal opgive deres ferie til Tyrkiet eller Istanbul på grund af risikoen for terror, for den risiko er så minimal, at den kun skal tages med i overvejelserne på samme niveau som frygten for solskoldning og myggeplagen.

Sprogbarrieren

I Tyrkiet er jeg altid overrasket over hvor få, der taler engelsk. Selv taxachauffører i de særlige lufthavnstaxaer, som konstant kører med udlændinge, taler meget sjældent engelsk.Derfor er det altid godt at have en seddel med adressen, skrevet på tyrkisk, på det sted man bor, med sig.

Det kan man altid få sit hotel til at hjælpe sig med. Også når man bestiller sin rejse, kan man som oftest få hotellet til at sende en mail med adressen, som man kan printe ud og tage med sig i flyet herned, så man kan kommer fra lufthavnen ind til sit hotel.

Jeg har endog skullet interviewe tyrkiske professorer i international politik, som ikke talte ét eneste ord engelsk. Man undrer sig over hvilke internationale tidsskrifter og litteratur, de får deres viden fra. Men manglende engelskkundskaber er desværre et af Tyrkiets store problemer.

Turistindustrien synes at have støvsuget landet for alt, der taler udenlandsk.

Man kan ind imellem de særeste steder i Tyrkiet støde på folk, der taler tysk. Det er naturligvis fordi millioner af tyrkere igennem årene har boet og arbejdet i Tyskland eller har familie, der gør.

Moskeer, kirker, sol og saltvand

Der er mange slags turisme.

Der er dem, der bare vil have sol og saltvand. Om stranden så ligger i Tyrkiet, Grækenland eller Spanien er ligegyldig. Blot skal vandet være blåt og rent, stranden hvid og fuld af sand, og solen skal skinne fra en skyfri himmel.

Mange af den slags turister fra Danmark vil i Tyrkiet tage til Alanya, hvor mange danskere allerede har ferieboliger, eller en anden turistby i Antalya-området. Her taler vi om et område, der i forvejen er proppet med turister, og som er helt og totalt afhængige af at turisterne føler sig tilfredse og velkomne. Derfor er der meget få ting, man kan gøre forkert i de områder.

Kvinder kan gå i bikini, man kan drikke alkohol offentligt og kan næsten ikke træde ved siden af, med mindre man er helt igennem ufølsom overfor omgivelserne og totalt uinteresseret i lokalbefolkningen.

Istanbul er også en by fuld af turister og med en rimelig høj tolerancetærskel. Man skal naturligvis tage bestik af at Istanbul er en storby – ikke en badestrand.

Derfor er der heller ikke nogen fornuftig grund til at begive sig rundt i byen i badetøj. I særdeleshed hvis man skal besøge moskéer, kirker og lignende. Her er det altid en god ide at klæde sig lidt anstændigt. Tyrkerne er dog generelt ret afslappede.

Alle steder bør man naturligvis tage hensyn til de lokales normer og følsomheder. Er der særlige regler, der gør sig gældende, bliver man altid meget venligt vejledt, og tyrkerne er som oftest uendeligt tålmodige, venlige og overbærende overfor fremmede, så man skal gøre sig umage for at træde voldsomt meget ved siden af.I moskeer og kirker er det altid værdsat, hvis kvinder dækker deres bare skuldre til.

Har man en bluse med spaghettistropper på, klares det nemt med et tyndt sjal, som man kan købe i bazaaren for et par kroner. Kvinder bør heller ikke gå i lårkort sådanne steder. Det klarer man nemt ved at have en let slå-om-nederdel med sig i tasken.

Jeg har dog set russiske kvinder, der næsten lignede prostituerede, og efter min mening var helt upassende klædt, som ikke afstedkom andet end en hovedrysten og himmelvendte øjne. Men der er jo ikke nogen fornuftig grund til at optræde respektløs.

Kommer man ud i landdistrikterne – til Anatolien eller lignende, er folk langt mere traditionelle, religiøse og konservative, og her gør man altid klogt i at forsøge at optræde med respekt for de lokale normer. Især når det drejer sig om udfordrende påklædning eller indtagelse af alkohol i det offentlige rum.

I det østlige Tyrkiet – nær grænserne til Syrien og Irak – er situationen på mange måder anderledes. Både på grund af krigene i nabolandene, flygtningestrømmen, og myndighedernes krig med den kurdiske separatistbevægelse PKK. Men herude kommer der alligevel ikke mange turister. Kedeligt nok, for der er meget at se på og opleve. Men det er klart, at måden af rejse rundt på herude er helt anderledes.

Mad og drikke

Man kan de fleste steder drikke vandet fra hanerne. Det gør mange tyrkere selv, men det er alligevel anbefalelsesværdigt kun at drikke flaskevand.

Får man dårlig mave, er det kedeligt, hvis det er i en af ferieugerne. Vær derfor også varsom med isterningerne i diverse drinks. De er nemlig også oftest lavet af almindeligt vand fra hanen.

Maden i Tyrkiet er fin.

Nej det er ikke sandt. Maden er faktisk fantastisk.

Man skal blot, efter min mening i hvert fald, undgå de typiske turistrestauranter, som er fulde af andre turister. Maden kan sagtens spises, men det er ikke nogen stor oplevelse. Sådan er det ofte på restauranter, der aldrig har stamgæster.

Går man til gengæld lidt ud i sidegaderne, og det skal man ikke være bange for at gøre, så har mange af de små spisesteder, som tyrkerne selv benytter, ofte mad af en forbavsende høj kvalitet. Og ikke bare det. Maden sådanne steder er ofte rystende billig og forbavsende god. Der er også en masse små, moderne restauranter, som drives af unge mennesker med alt fra vegetarmad, økologisk og organisk mad, græsk, armensk, kurdisk og al muligt anden mad. En oplevelse man absolut ikke bør gå glip af.

I Istanbul er den indre by absolut spækket med lækre restauranter, cafeer og små hyggelige spisesteder. Mange af dem meget små. Blot – igen – gå lidt bort fra de traditionelle turiststrøg. Begiv jer lidt ud i sidegaderne og – gyderne, så vælter det frem med spændende oplevelser af alle slags.

Betaling

Man kan betale med kreditkort langt de fleste steder. På restauranter er der enkelte steder på regningen indregnet service. Andre steder ikke. Jeg giver altid drikkepenge, for priserne er under alle omstændigheder så relativt lave. Jeg lægger som oftest noget i omegnen af 15 % oveni. Nogle steder kan man også betale drikkepengene med kreditkortet. Andre steder vil de helst have drikkepengene i kontanter. Det spørger man bare om.

Der er hæveautomater overalt.

Taxaer har sjældent en kortlæser i bilen, så derfor er det altid godt at have kontanter i lommen. Taxaerne er til gengæld meget billige.

I Istanbul kan man købe sig et kort til de offentlige transportmidler – sporvogne, busser, metro og færger, som der er et utal af. Prisen afhænger af, hvor megen kredit, man vil have på det. Er man ved at løbe tør, er der på alle stationer automater, hvor man fylder mere kredit på kortet.

Det er altid sjovt at tage på kryds og tværs af Bosporusstrædet mellem Istanbuls europæiske og asiatiske del. Der er masser af færger. De sejler hele tiden. De er billige og gode. Her kunne Danmark virkelig lære noget for at hjælpe sine trængte øsamfund.

Forberedelserne

På grund af de problemer, jeg berørte i starten, er her ikke så mange turister i sæsonen, som det tidligere var tilfældet. Det gør også, at man mange steder kan få sig lidt rabat.Ude i Den store Bazaar og andre steder her i Istanbul er de handlende ofte så pressede, at de er villige til at forhandle om prisen. Så intet er så ondt, at det ikke er godt for noget.

Og på falderebet blot lige et par personlige gode råd.

Jeg er ikke selv nogen strandløve, så jeg har ikke nogen erfaringer at øse af, når det handler om Tyrkiets Middelhavsstrande. Jeg er mere en slags kulturrejsende. Jeg elsker historie, religion, kultur, tradition, mad, kunst, musik og lignende.

I alle de sammenhænge er en by som Istanbul en sand perle.

Her er masser af spændende kunstmuseer (Istanbul Modern skal opleves) og gallerier. Både store og små. Lækker musik – både lokalt, traditionel, mediterrant, og fusion mellem orientalsk og vestligt i moderne jazzede udgaver. Her er det hele.

Istanbul er et slaraffenland i god mad. Her er alle typer restauranter. Fra lokal ”arbejdermad”, som er virkelig lækker – om end lidt kontant, til en sofistikeret udgave af noget man kunne kalde ”det nye osmanniske køkken”.

Her er masser af traditionelle turistattraktioner som Den blå Moske, Hagia Sofia, Topkapi Paladset og så videre.

Men mest af alt: Lad jer ikke skræmme. Forlad turiststederne. Vov jer ud i kvartererne omkring. Ned i sidegaderne. Her åbenbarer der sig en sand skatkiste af små sjove forretninger, modebutikker, boghandlere, cafeer og spisesteder, hvorfra man kan blande sig med den lokale ungdom og sidde på fortovet og iagttage gadelivet. Det i sig selv er en kæmpe oplevelse.

Køb endelig en god guidebog hjemmefra og forbered Jer. Her er meget, meget mere at se, end selv den mest energiske og velorganiserede globetrotter kan klare på 14 dage.

Og så har jeg slet ikke nævnt interessante byer som Bursa og Izmir. Kysten ud til Det ægæiske Hav. Historiske steder som Troja, Efesos, Cappadocia eller Gallipoli, en vigtig slagmark fra Den første Verdenskrig. Tyrkiet er fyldt med oplevelser, og folk er utrolig venlige. Her er alt fra kulturrejser over ”adventure tourism” til alt hvad strandløver og soldyrkere begærer.

God ferie.

Se også

På vej til Italien? Sådan her må du ALDRIG gøre