16x9

Sejlede dansk hurtigf√¶rge gennem verdens st√łrste smutvej - √©n forkert bev√¶gelse og millioner var tabt

Betalt partnerskab med Linie Aquavit

61-√•rige Flemming Ejlersen stod over for et af karrierens h√łjdepunkter, da han skulle sejle ny hurtigf√¶rge fra Tasmanien til Aarhus.

60 centimeter.

Omtrent h√łjden af to og en halv liter m√¶lk.

Det kan synes af en del i indk√łbsposen p√• vej hjem fra k√łbmanden. Men st√•r man p√• kommandobroen p√• et 1400 tons tungt og 110 meter langt skib, s√• er 60 centimeter ikke meget. √Čn forkert bev√¶gelse og materiale og millioner kan v√¶re tabt.

Ikke desto mindre var det afstanden mellem skibets kant og kanalens væg, da den danske kaptajn Flemming Ejlersen i 2017 sejlede Molslinjens nye Express 3-hurtigfærge igennem Panamakanalen, der adskiller Stillehavet fra Atlanterhavet.

Flemming Ejlersen er en erfaren kaptajn, der har sejlet mange gange via Panamakanalen.
Flemming Ejlersen er en erfaren kaptajn, der har sejlet mange gange via Panamakanalen. Foto: Flemming Ejlersen

Stor betydning

Panamakanalen er verdens st√łrste smutvej, og den har haft enorm betydning for skibsfarten siden sin √•bning tilbage i 1914. En tur igennem kanalen sparer skibene for en tur p√• n√¶sten 12.500 kilometer, som ellers ville have sendt dem syd om Kap Horn. Og det var netop denne tur, kaptajnen skulle p√•.

Sammenlagt varer turen igennem kanalen typisk 8-10 timer og er godt 77 kilometer lang. For at komme ind i kanalen skal skibene igennem sluser, som enten l√łfter eller s√¶nker skibet, fordi den centrale Gatun-s√ł ligger 26 meter over havets overflade. S√łen er h√¶vet, s√• man var fri for at grave dybere.

Skibene skal alle igennem slusesystemerne, som s√¶nker eller h√¶ver skibene, s√• de passer til de forskellige niveauer i have og s√łer.
Skibene skal alle igennem slusesystemerne, som s√¶nker eller h√¶ver skibene, s√• de passer til de forskellige niveauer i have og s√łer. Foto: Canal de Panama

Det er præcisionsarbejde, og selvom Flemming Ejlersen fik eksperthjælp til passagen, var det ikke uden en vis spænding, at skibet nærmede sig Panama efter afrejsen fra værftet i Hobart, Tasmanien, hvor færgen blev bygget.

- Express 3 er et af de st√łrste skibe, som kanalen kan rumme, og derfor var der ikke meget plads at give af. Det skulle v√¶re perfekt i f√łrste hug, husker Flemming Ejlersen.

N√•r det kommer til Panamakanalen, er han en erfaren herre. Allerede i 1975 tog han som 17-√•rig den f√łrste tur igennem, og i l√łbet af 1970‚Äôerne blev det til flere ture, inden han i 2017 krydsede passagen mellem de to verdenshave igen p√• den vel nok mest spektakul√¶re af dem alle.

På kanten af Ækvator

Denne artikel er en del af artikelserien ’På kanten af Ækvator’, der præsenteres i samarbejde med Linie Akvavit.

I serien skal vi ud på verdenshavene og ud på eventyr.

Vi skal dykke ned i den ber√łmte Panamakanals tilblivelse, h√łre om en s√łmands mange rejser over √¶kvator og m√łde to modige danskere der begge forlod alt derhjemme for at drage til s√łs, og hvad rejsen har betydet for dem.

På trods af erfaringen opstod der allerede ved indgangen til kanalen problemer.

Flemming Ejlersen og hans kolleger havde ellers forud for passagen brugt 14 dage p√• at udfylde forskellige dokumenter, men dagen f√łr ankomsten dukkede alligevel en mail op. Her udbad de panamanske myndigheder sig en r√¶kke papirer som eksempelvis passagerlister, vaccinationspapirer, lister over tidligere havne og meget andet. Mange af delene skulle endda afleveres i fem kopier.

Frankrig f√łrte an, men USA afsluttede arbejdet

Arbejdet med at bygge den oprindelige kanal begyndte tilbage i 1880, da man begyndte at rydde regnskoven ved at f√¶lde tr√¶er og udt√łrre sumpomr√•der. Arbejdet foregik under ledelse af den franske Ferdinand de Lesseps, som ogs√• stod bag den succesrige opf√łrelse af Suezkanalen, der forener Middelhavet med Det R√łde Hav.

Selvom franskmanden havde succes med bygningen af Suezkanalen, gik det ikke helt så let i Panama, hvor mudder, jungle og bjergmassiver gjorde byggeriet vanskeligt.

- De var konstant udfordrede af jordskred og sygdom. Malaria og gul feber hærgede blandt arbejderne, fortæller Christian Bruun Borup, der er bestyrelsesmedlem i Dansk Yachtskipper Forening, og som også har sejlet på Panamakanalen.

Bygget i 1914. Det tog mange år at bygge Panamakanalen, og undervejs gik arbejdet næsten i stå på grund af de svære forhold.
Bygget i 1914. Det tog mange år at bygge Panamakanalen, og undervejs gik arbejdet næsten i stå på grund af de svære forhold. Foto: Canal de Panama

Dårlig begyndelse

Tilbage til Flemming Ejlersens og hans m√łde med de panamanske myndigheder. I et rejsebrev fort√¶ller kaptajnen, at der ikke var andet for end at s√¶tte kopimaskinen p√• overarbejde og aflevere de mange papirer.

Den slags gjorde ikke noget godt ved Flemming Ejlersens hum√łr, og det blev ikke bedre, da myndighederne entrerede skibet kort efter ankomsten til en terminal i byen Balboa, der ligger lige f√łr kanalen. De blev h√¶ngende i fire timer og stillede masser af sp√łrgsm√•l.

Udsigten fra Flemming Ejlersens plads, da Express 3 er på vej igennem den smalle Miraflores-sluse.
Udsigten fra Flemming Ejlersens plads, da Express 3 er på vej igennem den smalle Miraflores-sluse. Foto: Flemming Ejlersen

Selvom Express 3 er et spritnyt og topmoderne skib, blev kaptajnen m√łdt af krav om seks trosser (fort√łjningsreb) af 75 meters l√¶ngde, som lige skulle skaffes f√łrst, bygning af brovinger, s√• lodsen kunne se skibets sider under passagen af sluserne og ops√¶tning af ekstra lys.

Det gav voldsom travlhed og nattearbejde p√• skibet f√łr passagen den f√łlgende dag.

- Jeg kunne slet ikke sove natten f√łr - var der noget, som vi havde overset, som kunne f√• myndighederne til at n√¶gte os gennemrejse? skriver kaptajnen.

Klokken fire om morgenen blev der givet gr√łnt lys til Express 3. Hele fire lodser kom ombord p√• skibet sammen med 15 trossem√¶nd og en sl√¶beb√•d, der skulle hj√¶lpe den nye f√¶rge gennem kanalen.

Amerikanerne tog over

I begyndelsen af 1900-tallet tog USA over for de stærkt udfordrede franskmænd. Det gjorde de, fordi amerikanerne havde set, at det kunne være fordelagtigt at have kontrollen over kanalen. Derfor indgik de en aftale med Columbia, som Panama på det tidspunkt var en del af.

Amerikanerne stod overfor de samme problemer som franskm√¶ndene, og selvom de ogs√• k√¶mpede med jordskred og et v√•dt jungle-landskab, form√•ede amerikanerne at f√• bugt med den gule feber og malaria ved ganske enkelt at √łdel√¶gge moskitoernes leveforhold.

Skibene ligger n√¶rmest i k√ł for at komme igennem den travle kanal.
Skibene ligger n√¶rmest i k√ł for at komme igennem den travle kanal. Foto: Canal de Panama

- De spr√łjtede petroleum ud over omr√•det. Det √łdelagde overfladesp√¶ndingen i vandet, s√• myggene ikke kunne formere sig og derfor ikke kunne smitte folk med malaria og gul feber. Det er dog tvivlsomt, hvor sundt det har v√¶ret for arbejderne. Det forlyder blandt lokalbefolkningen, at der stadig den dag i dag lugter af petroleum, n√•r det har regnet, fort√¶ller Christian Bruun Borup.

Anderledes effektivitet og gode arbejdsforhold var der over byggeprocessen, da kanalen blev udvidet over ti år og stod færdig i en moderne version i 2016.

For omtrent 37 milliarder kroner byggede man et nyt og tredje slusespor, der er bredere end de to gamle. Det m√•ler 55 meter i bredden og 427 meter i l√¶ngden, og dermed kan Panamakanalen i dag servicere dobbelt s√• mange skibe som f√łr udvidelsen. I det f√łrste √•r efter ombygningen tog 15.000 skibe verdens st√łrste smutvej.

ANNONCE. F√łlg rejsen her.

Den svære del

En af dem var Flemming Ejlersen, hvis vej gennem kanalen foregik under dyb koncentration. Den svære del var at styre skibet hen til Miraflores-sluserne, altså selve indsejlingen, hvor det blev meget smalt.

Hvor slusepassagen er smallest, er der 60 centimeter frirum til hver side, og det ville være meget ærgerligt at lave en skade på den nye færge allerede på jomfruturen.

Flemming Ejlersen sejlede i lav fart hen mod sluserne, hvor han vidste, at fire lokomotiver tog over og sejlede skibet sikkert igennem. Han skulle bare lige hen og have forenden ind i Miraflores-slusen, som er den f√łrste af sluserne fra stillehavssiden.

Samspillet mellem de lokale lodser og Flemming Ejlersen forl√łb fint. Express 3 er udstyret med moderne og avancerede overv√•gningssystemer, som navigat√łrerne kunne bruge til at komme sikkert igennem sluserne.

- Det gik heldigvis fint, og da vi f√łrst var igennem slusen, var der ikke nogen problemer, fort√¶ller Flemming Ejlersen.

Dermed kunne han ånde lettet op. Express 3 klarede sig fint igennem slusen og tilbage til Aarhus, hvor den i dag er en af færgerne, der fragter passagerer mellem Jylland og Sjælland.

FIRE ANDRE STORE SMUTVEJE

Beijing-Hangzhou Grand Canal

Kejserkanalen, også kaldt Den store kanal, er den længste vandvej som er konstrueret af mennesker. Foto: Wikimedia/KWZ
Kanalen forbinder det sydlige og nordlige Kina med hinanden og bidrager dermed i høj grad til at gøre Kina til en markant handelsnation.
 
Det er den længste og ældste af sin slags i verden. Kanalen forbinder Yangtze-floden med Den Gule Flod og går igennem mange regioner i det store land.
 
Den er 1.776 km lang og runder 42 meters højde ved Shandong-bjergene.

Suez-kanalen

Suezkanalen er verdens længste skibskanal, som er farbar for store skibe. Foto: Khaled Desouki / Scanpix Denmark
Den knap 200 km lange kanal åbnede i 1869 i Egypten.
 
Den forbinder Middelhavet og Det Røde Hav. Op imod 25.000 skibe sejler gennem kanalen hvert år.
 
Det svarer til omkring 14 pct. af verdens skibsfart og gør den til en af verdens mest benyttede skibsruter.

Korinthkanalen

Korinthkanalen i Grækenland forbinder Korinthbugten med den Saroniske Bugt i Ægæerhavet. Foto: Pixabay
Den 6,4 kilometer lange smutvej mellem korinthbugten og den Saroniske Bugt i Ægæerhavet lyder måske ikke af meget, men den syner af meget.
 
Byggeriet af den blev betragtet som en teknologisk landvinding. 
 
Den skærer sig ind i jorden og skiller halvøen Peloponnese fra det græske fastland og sparer mindre både for 400 km sejlads.
 
På grund af sine blot 21 meter i bredde, kan større skibe ikke benytte den. Alligevel sejler 15.000 både i kanalen hvert år.

Kielerkanalen

Kielerkanalen forbinder Nords√łen ved Brunsb√ľttel med √ėsters√łen ved Kiel-Holtenaud. Foto: Pixabay
Den 98 km lange, nordtyske kanal åbnede i 1895 og forbinder Nordsøen med Østersøen.
 
På den måde sparer tusindvis af skibe hvert år turen rundt om Danmark.
 
Det tog mere end 9.000 arbejdere at skabe kanalen over en periode på otte år.