Brug for ferie? Sådan planlægger I den bedste rejse med familien

16x9
Familieferien kan være en fantastisk mulighed for at komme tæt på hinanden. Få de bedste råd til en vellykket ferie her. Foto: Shutterstock

I samarbejde med Sunweb

Annoncørbetalt indhold: Drømmer du om nærvær og lykkestunder på ferien? Her er ekspertens bedste råd til en vellykket familieferie.

Om samarbejdet

Denne artikel er en del af en artikelserie, der præsenteres i samarbejde med Sunweb.

Det er koldt, det er mørkt, og du har muligvis kendt friskere dage. Heldigvis venter februar og dermed vinterferien, og den er der ifølge Danmarks Statistik mange, der benytter til at holde fri og rejse i.

I 2017 tog danskerne på 462.000 ferierejser til udlandet i februar. Er du en af dem, der åndeløst tæller dagene til årets vinterferie, så kan det være en god idé at overveje en ekstra gang, hvordan det nu er, man skaber de bedste rammer for en vellykket familieferie.

Sunwebs guide til den nemme ferie

  • Snak med din familie om hvad ønsker både børn og voksne har til ferien, så du vælger det rigtige hotel fra starten af. Tænk på om det skal være tæt på stranden eller tæt på byen
  • Vælg et hotel med All Inclusive. Der er altid snacks, mad og drikke, så du undgår blodsukkerkriser
  • Vælg et hotel, der er anbefalet til børnefamilier, så der er plads til bomber i poolen og vilde skrig i vandrutsjebanen
  • Skal børnene aktiveres på ferien? Så vælg hoteller med Sparky børneklub til de små børn og Xperience for de større børn
  • Læs mere om nem familieferie her

Ifølge børnepsykolog Margrethe Brun Hansen kan der nemlig være forskel på de drømme og forventninger, vi på den ene side har til familieferien, og så den virkelighed der faktisk møder os i ferieland.

- Forventningens glæde kan være større end den, der bliver indfriet, og så er det, vi bliver skuffede. Derfor skal man snakke om de drømme og håb, man har for familieferien, uanset hvilken ferie det drejer sig om, eller hvor den går hen, siger børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.

Man kan ifølge psykologen komme mange konflikter i forkøbet ved at afstemme børnenes forventninger til ferien i god tid.
Man kan ifølge psykologen komme mange konflikter i forkøbet ved at afstemme børnenes forventninger til ferien i god tid. Foto: Yuganov Konstantin / Shutterstock

De 3 mest familievenlige destinationer

  • Tyrkiet er super børnevenligt. Her er masser af gode børnevenlige hoteller med All Inclusive
  • Grækenland er perfekt til en afslappet familieferie, hvis du er  vild med strandferie og god mad. Her kan du både få hyggelige lejligheder og store all inclusive hoteller med plads til alle i familien
  • Bulgarien er overraskende familievenligt. Her er kæmpe strande at boltre sig på og masser af aktiviteter for hele familien
  • Læs mere om, hvordan du får en nem familieferie her

I sit arbejde med børnefamilierne møder hun både børnenes og forældrenes længsel efter den ro og det nærvær, ferierne kan give. For hverdagen i familierne er travl.

- Alle går rundt med deres egne håbefulde billeder for familieferien, og det hele stråler af den her forventning om, at NU skal vi være en glad og lykkelig familie. Det er også dejligt, men man skal huske, at hverdagen flytter med, og at man stadig er de samme mennesker, siger Margrethe Brun Hansen.

Alligevel giver ferien giver rigtig god mulighed for, at vi får set og opdaget vores børn på en anden og mere nuanceret måde end i en ellers travl hverdag ifølge børnepsykologen.

Men hvordan får man i praksis en god ferie med ungerne? Det har Margrethe Brun Hansen en række konkrete råd til.

Ti gode råd til familieferien

Tag afsæt i børnene

Foto: Yuganov Konstantin / Shutterstock
Planlæg ferien ud fra børnenes alder og behov: Mange småbørn elsker at lege i sandet. Mellemstore børn kan lide at bade, læse, spille og tegne, mens andre har krudt bagi og brug for mere fysiske aktiviteter.
Teenagebørn har brug for plads og egne værelser, og der kan være nej-tunge perioder, hvor det ikke er fedt at skulle ud og få én på kulturopleveren.

Afstem forventningerne

Foto: Unsplash
Snak om, hvad I hver især glæder jer til både i forhold til samværet og feriemålet. Nogle vil måske bare bade, andre vil læse, nogle vil shoppe. Sæt tid af til at få delt jeres drømme, behov, billeder og forventninger, og snak om, at der måske skal være meget plads til nogle af tingene og mindre plads til andre.

Husk: Hverdagen flytter med

Foto: Teerawat Anothaistaporn / Shutterstock
Er I inde i en periode, hvor nogle af dynamikkerne eller relationerne er lidt svære i familien, så er det nok også sådan på ferien. 
- Når vi skal på ferie, skal vi huske, at hverdagen flytter med. Hvis børnene er inde i en periode, hvor de ikke kan døje hinanden, så kan de heller ikke det, bare fordi det er ferie. En ferie ændrer i sig selv ikke på tingene eller dynamikkerne, og de problemer man har hjemme, ophører ikke på en ferie. Det er noget, man skal være realistisk omkring, for ellers kan man nemt komme af sted med skæve forventninger til ferien, lyder det fra børnepsykologen.
Hun understreger også, at hvis man har haft meget travlt op til ferien, skal man huske, at det tager tid at akklimatisere sig.

Vær feriens rejseleder

Foto: Dotshock / Shutterstock
Det kan ifølge Margrethe Brun Hansen være en god idé at tænke på sig selv som feriens rejseleder, der både hjemmefra og undervejs på ferien sætter sig ind i aktivitets- og udflugtsmuligheder, så man kan være på forkant og foreslå ting, man kan gøre. Hun slår også fast, at det som rejseleder er en fornem opgave at kunne mærke, hvis dagen kalder på pause, hvor I ikke skal noget, eller hvis I har daset for længe, og NU skal der luftforandring til.
Hun anbefaler også, at man i hemmelighed har pakket en kuffert med spil, aktivitetsting, kreating og et par gaver, som man kan trække på, ”for at bygge et sørøverskib eller lægge et puslespil sammen kan være noget af det bedste på en ferie,” siger hun.

Sæt samværet højt

Foto: Robert Kneschke / Shutterstock
Vær tydelig i, at I gør ting sammen, så alle er en del af fællesskabet. Teenagebørnene er måske ikke med til morgenmaden, men så er de med til frokost og aftensmad.
For at styrke fællesskabet og slutte dagen af sammen anbefaler Margrethe Brun Hansen, at man har nogle faste rutiner som at afslutte dagen ved at gå aftentur, spille spil eller læse højt fra en god bog.

Husk rammer og rytme

Foto: Unsplash
Det er skønt at flyde på ferien, men især små børn har stadig brug for en fast rytme. Sørg for at holde fast i sengetiderne, både til middagslur og om aftenen, så de små får deres søvn og er udhvilede om dagen. Spis også på nogenlunde samme tidspunkt, som I ville gøre derhjemme. 

Konflikter, kaos og mig-tid

Foto: Kudryashova Vera / Shutterstock
Går der konflikter og kaos i ferien, så vær god til at sige ”ok, så sadler vi om.” Snak om, hvad der skal til for at få nogle gode dage. Skal I ud og opleve noget mere? Eller noget mindre? Hvad trænger I til?
Del jer i perioder op i mindre hold, hvis I vil noget forskelligt, og accepter, hvis børnene begynder at sive hen i krogene for at være sig selv.
Hvis du eller din partner trænger til lidt alenetid, så giv hinanden mulighed for en lur eller gåtur. Man kan også tage alene af sted for at købe ind til familien.

Når I skal ud at spise

Foto: Sunny Studio / Shutterstock
Det kan være dejligt at gå ud at spise enten det er på udenfor hotellet. Ifølge Margrethe Brun Hansen skal man som forælder huske, at det med børnene ikke er en langstrakt 5-retters med kaffe, man er på vej til.
Hun anbefaler, at man går lidt tidligere ud end andre, så man kan fylde og larme lidt mere, uden det generer, og at man husker tegneting, legetøj og spil, så der er lidt let underholdning. Og så kan det være en god idé at få et bord udenfor, hvis der er mulighed for det, og hvis området er roligt og eventuelt har en legeplads.
Og hendes måske vigtigste råd: Husk, at hvis dine børn er vant til at løbe rundt under måltider derhjemme, så får de også svært ved at sidde stille ude.

Ferie i flere generationer

Foto: Monkey Business Images / Shutterstock
Overvej eventuelt at tage bedsteforældre med på ferien, da det kan give endnu mere hygge omkring børnene og samtidig aflaste mor og far lidt. Ifølge Margrethe Brun Hansen er bedsteforældre rykket tættere på børnefamilierne end førhen og er i dag oftere en del af familieferierne.  
Og det kan ifølge børnepsykologen være en god idé at tage bedsteforældrene med, hvis man ellers fungerer godt med hinanden. Dog siger hun, at man skal huske, at børn elsker og har brug for alenetid med forældrene på en ferie, og hun anbefaler, at bedsteforældrene måske blot er med i den ene af to uger.

Tilbage til hverdagen

Foto: Fizkes / Shutterstock
Alt efter feriens længde anbefaler Margrethe Brun Hansen, at man har en eller flere dage at lande i efter ferien, inden man skal tilbage til hverdagen. Hun siger også, man som forælder skal huske at være indstillet på, at skolebørnene og teenagerne ofte har brug for at samle op med vennerne, så snart de er retur på matriklen.