GO'

Bruger du udstyret forkert? Sådan får du en skadesfri skiferie

Hjelm, rygskjold, stave og handsker kan afhjælpe skader på skituren – men kun hvis du bruger dem rigtigt.

Skisæsonen er blevet skudt i gang, og hvert år kommer mange danskere hjem med skader efter at være faldet på løjperne.

Men hvis man tager sine forholdsregler, kan man undgå en del af skaderne. Det fortæller skiekspert Per Henrik Brask i ’Go’ morgen Danmark’.

- Start dagen med at kigge ud ad vinduet og orienter dig om forholdene. Og husk at være opmærksom på, hvor god en skiløber du reelt er, så du kun kører på pister, hvor du kan kontrollere farten, lyder hans umiddelbare råd.

Forberedelserne bør dog starte allerede hjemmefra, hvor man kan tage sig sine forholdsregler ved at investere i sikkerhedsudstyr som en hjelm og et rygskjold.

Den slags virker dog kun, hvis man vælger dem med omtanke.

- Hvis de ikke passer i størrelsen, virker de ikke, og så giver de bare en falsk tryghed, siger Per Henrik Brask.

Herunder kan du læse Per Henrik Brasks guide til, hvad du skal være opmærksom på, når du vælger udstyr til skiferien.

Få styr på skiudstyret

  1. Hjelm

    Mange bruger skihjelmen på en måde, så den slet ikke virker, fortæller skieekspert Per Henrik Brask. I nogle tilfælde kan den endda gå hen og blive farlig.

    Når du vælger en hjelm, er det vigtigt, at du finder en i den rigtige størrelse, som sidder til. Hvis du skal nordpå på skiferie, kan det måske være fristende at tage en hue indenunder hjelmen, men er der plads til det, er din hjelm for stor. Er du bange for at fryse, så anskaf dig en tynd hjelmhue, som er beregnet til at sidde under en hjelm – det gælder også med cykelhjelmen til daglig.

    Når man først har fundet en hjelm, der passer i størrelsen, skal det føles, som om den sidder fast, selvom man ikke har spændt hageremmen. Det betyder dog bestemt ikke, at man kan undlade remmen.

    - Hvis man ikke spænder hjelmen, er den nul værd, for så vil den ryge af, når man falder, advarer Per Henrik Brask.

    Hvis det sker, kan man komme til at skade andre, når hjelmen kommer susende ned ad pisten.

  2. Rygskjold

    Det er også blevet mere almindeligt at have et rygskjold på, når man begiver sig ud på pisterne. Et rygskjold kan redde dig fra en brækket ryg, men det kan i den grad også give dig en falsk tryghed, lyder det fra Per Henrik Brask.

    - Jeg har set folk, der har brækket ryggen, selvom de har haft rygskjold på, siger han og fortæller, at det er vigtigt, at skjoldet er så stort, at det går helt ned til halebenet. Ellers risikerer man, at trykket fra et slag samles på netop det nederste af ryggen. Dermed kan stødet blive voldsommere, end det havde været, hvis man ikke havde haft rygskjold på.

    Størrelsen er dog ikke det eneste, der er vigtigt. Det er også værd at være opmærksom på, hvilket materiale skjoldet er lavet af, for det har betydning for, hvor godt det kan absorbere stødene fra et styrt.

    - En god tommelfingerregel er, at hvis et rygskjold også er godkendt til motorcykel, så er det godt, lyder det fra Per Henrik Brask.

  3. Skistave

    Skistavene kan være med til at hjælpe på balancen og give en tryghed. Til gengæld er de også synderne bag et par af de mest hyppige skiferieskader: brækkede og forstuvede tommelfingre. Det skyldes, at tommelfingrene nemt bliver viklet ind i skistavenes remme.

    Bruger du skistave, bør du derfor enten droppe remmene helt – og eventuelt klippe dem af – eller sørge for, at tommeltotten er ovenpå remmen, som på billedet herover, og ikke under den.

  4. Handsker

    Når solen begynder at opvarme pisten, og man har fået gang i kroppen, kan det godt blive varmt med alt det tøj og udstyr, man har på. Selvom hænderne kan blive svedige i de store skihandsker, skal man dog for alt i verden beholde dem på, lyder rådet fra skiekspert Per Henrik Brask.

    Hvis man falder på pisten med bare 30 kilometer i timen, vil sneen føles som asfalt eller is og rive hænderne op på samme måde.

    - Du kommer ikke voldsomt til skade, men du kommer til skade, lyder det fra skieksperten.

Kilde: Per Henrik Brask, skiekspert