Danske forældre: Ja, vi sender vores børn syge i institution
Åh nej, nu er den lille syg igen! Hvem skal passe – mor eller far? Skal vi lade ham blive hjemme i dag eller skal vi se, om det mon ikke går alligevel?
Velkendte overvejelser for de fleste småbørnforældre – især dem, der er forældre til mere end et barn. De bliver nemlig syge, de små poder, og især i vinterhalvåret. Og når først den ene er syg, så smitter han den næste, der smitter den næste – og på den måde kan rækken af barnets første sygedage hurtigt løbe op.
Vi ved godt, at vi skal blive hjemme med de små, når temperaturen er for høj, og næsen løber, men når både mor og far har karrierer at passe, så kan det være svært – man vil jo heller ikke risikere at miste sig job eller svigte kollegerne. Desuden er der nok af andre ting, der skal tages fri til: Tandlægebesøg, sociale arrangementer i institutionerne, skole-hjem-samtaler, der fra og med den nye skolereform kommer til at ligge i arbejdstiden. Bare for at nævne nogle få ting.
Og ja, så er det, at børnene bliver sendt afsted med en panodil i kroppen til at tage det værste ubehag, mens mor og far sidder på arbejde med dårlig samvittighed og krydser fingre for, at telefonen ikke ringer.
Her er 10 råd til, hvordan du nedsætter dit barns sygefravær.
At rigtig mange danske forældre rent faktisk sender deres børn halvsyge i institution, det vidner en ny undersøgelse blandt landets pædagoger om. Her fortæller en tredjedel af de danske pædagoger, at de har oplevet at modtage syge børn i de daginstitutioner mindst en gang om måneden.
Journalist Søren McGuire, der er far til tre drenge, kender alt til det svære puslespil, og han har mere end en gang prøvet at sende en af sine drenge afsted med panodil i kroppen. Det fortæller han i Go’morgen Danmark fredag morgen:
- Hvis han virkelig er syg, så bider jeg i det sure æble og bliver hjemme, men hvis jeg kan se, at den ligger lige på vippen, og man tænker, det skal en god dag i skolen eller børnehaven nok få kureret, så kan det godt være, at der lige ryger en panodil ned, og så må vi satse og håbe, at telefonen ikke ringer et par timer senere, og han sidder dernede og er helt bleg, fortæller den åbenhjertige far til tre.
- Der er et eller andet galt
Coach Sofia Manning bakker op - det er en svær balance, at få arbejds- og familieliv til at gå op. Hun møder masser af mennesker, der er udbrændte, fordi det er så svært at jonglere det hele, og hun er ikke i tvivl: Der er noget helt galt!
- Det er meget typisk for Skandinavien, at vi siger at vi har det ih og åh så godt, men vi har indrettet os på en måde, hvor det er næsten umuligt at køre to karrierer i småbørnsårene. For vi har ikke overskuddet til at passe børnene samtidig. Og det siger, at der er et eller andet galt, det hænger ikke sammen, og der er noget, der skal laves om. Jeg møder rigtig mange i min daglige praksis, der er blevet ramt af stress og udbrændthed, og tit er det ikke på grund af karrieren, det er på grund af, at de ikke føler, at de slår til i det private, fordi de føler, at de ikke er gode nok forældre, eller ikke føler, at de er nok involverede i deres børn, siger Sofia Manning og fortsætter:
- Som familie bliver man nødt til, mens børnene er små, og gerne inden stressen og skilsmissen rammer, at tage en snak om, hvorvidt familielivet fungerer. For rigtig mange er svaret nej. Og så er man nødt til at finde en løsning: Kan en af os skrue ned for karrieren? Er der nogle, vi kan få til at hjælpe? Hvordan kan vi udvide vores personlige netværk? Rigtig mange familier bliver nødt til at se på den struktur, vi har sat os selv i. Sådan som samfundet er skruet sammen, fungerer det ikke, familierne bliver trætte og slidte,og børnene bliver utilfredse.
Kommentarerne på vores Facebookside vidner om, at rigtig mange forældre har prøvet at sende et sløjt barn afsted – læs med her:
Christina M. Agerup Præst: "Ja, det har jeg desværre måttet gøre engang, ellers ville jeg blive fyret, da jeg havde to børn, der lagde sig lige efter hinanden. Der er ingen kære mor ude på arbejdspladserne – der står en ny og venter på dit job, så jeg følte mig presset til det."
Camilla Falkenberg: "Jeg er ikke bleg for at indrømme, at jeg har sendt min søn afsted halvsløj. Han er et barn, der tager imod alt, der kommer forbi hans vej, og skulle jeg have taget en sygedag, hver gang han har været lidt sløj, så ville jeg ikke have kunnet passe et almindeligt arbejde. Der er jo ikke alle, der har bedsteforældre, de kan gøre brug af."
Marlene Randa: "Nej, jeg har aldrig sendt mit barn halvsløjt i institution, og jeg bliver pissesur på de forældre, der gør. De unger er smittekilde til at gøre mine børn syge. Uacceptabelt og uforskammet!"
Heidi Dyreby: "Det er børnene, der er tabere i den her debat – det er sgu ikke særlig rart at være blandt mange børn og voksne, når man har det dårligt. Og når det syge barn har fået smittet personalet, og der ikke er vikardækning, ja, så er det altså heller ikke ekstra omsorg eller hensyntagen til det syge barn, der er sendt afsted. Så ja, stakkels børn."