Samliv

Grafik: Så mange bliver skilt i din region

Rekordmange blev skilt i 2014. Særligt er det københaverne, der lader sig skille. Se selv i grafikken nederst i artiklen.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at rekordmange er blevet skilt i 2014. 19.435 har valgt at gå hver til sit.

Det er især københavnerne, der bliver skilt, mens nordjyderne er bedre til at holde ud.

- Vi bliver skilt, fordi der er en overflod af valgmuligheder i samfundet, og det er der jo især i de store byer, siger parterapeut Ingrid Ann Watson.

Hvor mange, der bliver skilt i din region, kan du se i grafikken nedenfor.

Artiklen fortsætter under grafikken...

I 2014 blev 18 ud af 1000 gifte personer skilt, og det er det højeste antal nogensinde. 23 procent er tallet steget med i forhold til gennnemsnittet fra de seneste ti år.

I 2013 var tallet også højt, men det var forventeligt med et boom i antallet af skilsmisser, da det i sidste halvår af 2013 blev muligt at lade sig skille på internettet uden et halvt års seperation. Men den flaskehals burde - ifølge Danmarks Statistik - være løst nu, men alligevel har der altså aldrig før været så mange skilsmisser som nu.

- Først og fremmest er det fordi, vi kan. Vi kan - modsat tidligere - leve selvstændigt og selvforsynende. Derfor er der ikke den store lyst til at blive i noget, der ikke er godt for en selv. Der er ingen grund til at gå på kompromis, når vi kan vælge og rive ned fra alle hylder, forklarer sexolog Jakob Olrik om årsagen til de mange skilsmisser.

Nedenfor kan du se, hvordan skilsmisserne fordeler sig i de enkelte aldersgrupper.