Klumme: Slip nu bare brysterne fri og drop forargelsen

16x9
Charlotte Højlund Foto: Line Thit Klein

Hvorfor skal man gå med bh? Og hvorfor må man ikke længere have bare bryster på stranden herhjemme? Som 70’er barn forstår jeg det slet ikke…

Jeg har aldrig lært at elske bh’en. Og jeg brugte den faktisk ikke jævnligt, før jeg blev gravid med min første og pludselig ikke kunne få øjenkontakt med min lokale pizzamand. Så gik det pludselig op for mig, at tiderne var skiftet, og at det ikke var normalt at have dem hængende frit, så jeg købte en bh. Siden blev det ammetid, og dér har bh’en sin berettigelse, hvis man ikke synes, det er fedt konstant at gå rundt med en trøje, der har to store våde pletter foran på grund af bryster, der lækker mælk.

Men efter diverse ammeperioder har jeg egentlig altid gerne villet slippe af med den igen. Men jeg synes, det er svært. For folk kigger. Også selv om ens bryster er små og ikke skvulper synderligt ved helt almindelig gang. Så i dag kommer den på, hvis jeg skal være sammen med mennesker, jeg ikke kender, eller på anden måde skal være "pæn" som på et helt almindeligt job. Men så snart jeg er hjemme, eller faktisk tit allerede når jeg sætter mig ud i bilen og skal køre hjem, ryger den med det samme. Så ligger den der på passagersædet, og jeg kan endelig ’trække vejret’ igen.

Netop vor tids krav om bh gør, at jeg elsker vintertøjet mere end sommerens garderobe, for med tykke trøjer og jakker er det langt lettere at slippe for bh’en, uden at der er nogen, der lægger mærke til det.

Bh-løse kvinder er et særsyn
For et par dage siden, da jeg gik hjem fra børnehaven med den mindste, var der så en kvinde, der tiltrak sig min opmærksomhed. Jeg kunne se det på lang afstand, men var alligevel usikker. Denne smukke, unge og solbrune kvinde kom gående i korte shorts og top med spaghettistropper, og der var noget der gyngede en hel del mere, end man normalt ser på gaden i dag. Da jeg kom tættere på, var der ingen tvivl – hun havde ikke bh på. Og min første tanke var: "Yes! Sådan! Fedt, at hun tør.."

For det er svært at være bh-løs kvinde i dagens Danmark. I hvert fald hvis man ikke har fået lavet dem, så de strutter lige så meget, som de gjorde dengang, man var ung. Lavet dem, så de er så stive, at de ikke behøver noget til at holde dem oppe eller på plads. Og fået lavet den slags bryster, der ikke en gang kan falde ud til siden, når man ligger ned på ryggen.

Sådan var denne kvindes bryster dog ikke. De var helt naturlige, unge og struttende, men også mere bevægelige, end de lavede.

Mine er heller ikke sådan. Men de er heller ikke længere unge og struttende, selv om de heller ikke hænger nede på lårene af mig. Men det er sådan set lige meget, hvordan ens bryster ser ud. Jeg savner friheden til at gå rundt, som jeg vil. Jeg ved godt, at jeg har den frihed. At jeg hverken vil blive arresteret eller få en bøde for at gå uden bh. Men jeg ved også, at tiden har ændret sig, og at der ses lidt skævt til det.

Frem med brysterne
Der bliver også set skævt til de nøgne kvindebryster på stranden. Jeg er som sagt fra den tid, hvor bikini-buksen altid var rigtig slidt, hvorimod toppen så ny ud efter flere år, fordi den aldrig blev brugt. Jeg er også af den generation, der piller indlæggene ud af toppen, fordi de suger så meget vand, så man går og får iskolde bryster i endnu højere grad, end hvis det blot er stoffet.

Og netop de kolde bryster har jeg det rigtig svært med, fordi det næsten gør ondt, og som minimum får en til at fryse over hele kroppen.

Sidste år efter en badetur ved Vesterhavet med ungerne og deres far, gad jeg ikke mere. Jeg smed toppen for at få lidt sol og varme på mine bryster, der var iskolde efter en tur i vandet. De tre store kiggede lidt forundrede, men acceptere og ved, at jeg er 70’er barn og lidt af en gammel hippie. Så siger Kamille (16): "Se mor, det kan du tillade dig, fordi du har den alder, du har. Det kan jeg jo ikke." Og der var lidt ærgrelse at spore i hendes stemme.

Men på den anden side forstår jeg godt, hvad hun mener, når hun snakker om alder. For nylig har flere unge, kvindelige bloggere nemlig ytret sig om, at de ikke bryder sig om "bare babser" på stranden. At det er noget seksuelt og privat, som ikke skal luftes uden for ligusterhækken. Og at de ikke bryder sig om at være på stranden med deres kæreste, hvis andre kvinder stritter med deres bryster. Hvad?

Det er jeg helt uenig i. Jeg savner de andres bare bryster, så jeg ikke vil føle mig helt så forkert, når jeg nægter at lade mig tryne af tidens ny-bonerthed og derfor smider toppen. Men hey, jeg er jo også barn af i 70’erne. Gid alle var det.

Charlotte Højlund er tv2.dk's klummeskribent. Hver uge vil hun berige os med en klumme, der behandler et aktuelt emne, der på en eller anden måde relaterer sig til livet i en moderne børnefamilie.

Charlotte er 47 år, uddannet journalist og mor til syv hjemmeboende børn i alderen tre til 21 år. Udover at være mor til en større børneflok er Charlotte også foredragsholder, Ude og Hjemmes faste familieekspert samt forfatter til den anmelderroste bog ’MOAR! Sådan får du hvilepuls i hverdagen’, der er blevet udråbt som ’Bibel til dig, der har et, to eller syv børn!’

For Charlotte ved, hvad hun taler om. Hun har været gift og skilt to gange og har fået hhv. 3 og 4 børn med to forskellige mænd. Hun har haft børn i dagpleje, vuggestue, børnehave, integreret institution, SFO 1 og 2, fritidshjem, klub og lige i øjeblikket spænder børneflokken fra en i vuggestue til en i 3.g. Hun har børn, der arbejder og nogle, der har gjort. Hun har haft en på efterskole, en anden et år i udlandet og en tredje på vej. Hun har både studeret, haft fuldtidsjob, været ledig og nu selvstændig, mens hun har haft små børn.