Operation X-vært: Jeg var bange for at blive slået ned

Du kan se Mit frirum på TV 2 PLAY

Morten Spiegelhauer er kendt som den konfronterende tv-vært i Operation X på TV 2, og i starten af dokumentarprogrammets levetid var journalisten bange for, at de afslørede svindlere fra udsendelsen ville komme efter ham.

Det afslører han til Lone Beier i TV 2 Fri-programmet Mit frirum.

- I en periode i mit liv gik jeg og var bange for, at alle, dem jeg mødte, ville pande mig ned, siger Morten Spiegelhauer.

- Hver gang jeg mødte en eller anden fyr, ville han sandsynligvis pande mig ned, fortæller Operation X-værten, der i sin journalistiske karriere har været med til at afsløre en lang række svindlere og bagmænd i dokumentarprogrammet.

Spiegelhauer: Sådan overkommer du din frygt
I Mit frirum er han ude at klatre med Lone Beier, og klatring er måden, hvor Operation X-vært udfordrer og udforsker sig selv og sin frygt.

- Det er sådan, man bliver nødt til at håndtere de der ting. Om det handler om klatring, bekymringer, eller hvis man er bange for et eller andet, bliver man nødt til at komme ud af sin comfort zone, som man siger, hvis man er jægersoldat, forklarer Morten Spiegelhauer.

Operation X er blevet sendt på TV 2 siden 2004 og fortsætter med at levere nye afsnit hvert år.

Du kan høre om, hvordan Operation X-værten afprøver sine grænser, og se, om Lone Beier også tør bevæge sig op på de svenske klipper i Mit frirum på TV 2 PLAY.   

Se klippet øverst i artiklen. 

Se mere på TV 2 PLAY

Tag med Cecilie Hother og Lene Beier rundt i Danmark, når de besøger kendte danskere og møder dem lige der, hvor de kobler helt af.

Du kan se meget mere Mit frirum på TV 2 Play, hvor du også kan se sæson 1 og 2.