Han, hun eller hen: Hvad betyder k√łnsneutral opdragelse?

16x9
If√łlge Information, er der en bev√¶gelse p√• vej, hvor for√¶ldre vil opdrage deres b√łrn k√łnsneutralt. Foto: iStock

Der er, if√łlge Information, en bev√¶gelse p√• vej i Danmark med for√¶ldre, der vil opdrage deres b√łrn uden de traditionelle k√łnsroller, som de mener, at samfundet l√¶gger ned over folk. Det vil alts√• sige, at de vil give deres b√łrn en k√łnsneutral opdragelse. Men hvad er en k√łnsneutral opdragelse egentlig?

I Sverige skabte det stor debat, da faderen Linus Lindell √•bent fortalte til TV 4 Sverige, at han opdragede sine to b√łrn k√łnsneutralt. B√łrnene fik ved f√łdslen k√łnsneutrale navne, og bliver betegnet som 'b√łrn', mens Linus Lindell ikke er deres far, men 'for√¶lder'. If√łlge ham, var det p√• til b√łrnene selv at bestemme, hvilket k√łn de √łnsker at v√¶re.¬†

- N√•r Sascha er klar til at definere sig selv som dreng, pige eller ingen af delene, vil vi √łnske det velkomment. Vi vil ikke modarbejde det, men det er vigtigt, at de f√•r brede roller, uanset hvad de definerer sig som, sagde Linus Lindell dengang til TV 4.

Sverige indf√łrte for nyligt pronomet 'hen' i deres ordbog, s√•ledes at folk ikke var n√łdsaget til at bruge 'han' eller 'hun' og dermed hive et bestemt k√łn ned over folk.¬†Debatten i Sverige delte sig til Danmark, hvor flere forskere og eksperter vurderede, at der ikke var brug for det k√łnsneutrale 'hen' i Danmark.¬†

K√łnsneutrale b√łrnehaver
Flere svenske b√łrnehaver bruger i dag 'hen' for at undg√• en tidlig definering af barnets k√łn. Blandt andet i den meget omtalte b√łrnehave Egalia, der bruger genusp√¶dagogik, som har fokus p√•, hvordan man kan lade b√łrnene skabe deres eget k√łn ved at give dem vidde rammer, uden for de traditionelle opfattelser af, hvad der er mandligt og kvindeligt.

-¬†Det er sv√¶rt at v√¶re en dreng, der har ballet som sin hovedinteresse. Det er sv√¶rt for en pige at v√¶lge en idr√¶tsgren, hvor man f√•r v√¶ldig store muskler. Vi begr√¶nser menneskers liv ved at sige, at ting er pige-agtige eller drenge-agtige. Vi forst√¶rker b√łrnenes jeg-¬≠f√łlelse ved at arbejde med genusp√¶da¬≠gogik. Jeg er mig, og jeg er god, som jeg er. Du er dig, og du er ogs√• god, som du er. Det er okay, at vi er forskellige, sagde lederen af b√łrnehaven, Lotta Rajalin, til bladet B√łrn&unge i 2011.¬†

Brugen af genusp√¶dagogik g√łr sig ikke g√¶ldende i Danmark i lige s√• h√łj grad som i Sverige. Men p√• N√łrrebro ligger b√łrnehaven 'Jordkloden', som is√¶r har fokus p√• k√łn i deres m√•de at g√• til b√łrnene i institutionen. I b√łrnehaven har drengene lov til at g√• i kjoler, og pigerne m√• gerne dr√łmme om at blive bokser. P√• deres hjemmeside skriver de:

- Vi mener, at det er vores opgave at √•bne d√łre for b√łrnene ved at pr√¶sentere dem for alle former for p√¶dagogiske aktiviteter uafh√¶ngigt af barnets k√łn.

M√łd barnet uden k√łnsroller
Den norske¬†lektor i p√¶dagogik Leif Askland. Han har skrevet flere b√łger om emnet og har deltaget i¬†EU-projektet¬†Gender Loops, hvor m√•let var at arbejde med at g√łre b√łrn sensitive over for deres k√łn.¬†

Hans r√•d¬†vedr√łrende b√łrn og k√łn er, at man f√łrst og fremmest skal opfatte barnet for det individ vedkommende er, i stedet for at l√¶gge en ramme ned over barnet i form af et k√łn - og hvad der deraf tilh√łrer af k√łnsroller. Det er, if√łlge Leif Askland, de voksnes job i samarbejde med barnet, at hj√¶lpe med at √•bne mulighederne for, at en pige kan blive liges√• glad for en racerbil, som en prinsessekrone i f√łdselsdagsgave.

Den 19. september i √•r udkom bogen 'Universet er det st√łrste i verden' af forfatter og illustrator Mio Mahl. Bogen handler om tre venner, der blot ser hinanden som venner. S√• er det helt underordnet, om de er dreng eller pige.¬†

If√łlge forfatteren¬†er det vigtigt, at man ikke bliver d√łmt ud fra sit k√łn, ligesom man heller ikke bliver d√łmt ud fra sin hudfarve, h√•rfarve eller andre interesser.

Adfærd og sprog
Til Information forklarer Morten Dalsgaard Christensen, Kay Taylor og Nika Feilberg, at de har tre elementer i deres k√łnsneutrale b√łrneopdragelse. Den f√łrste drejer sig om at pr√¶sentere barnet for voksne, som ikke efterlever de traditionelle k√łnsroller.¬†

- S√• er der muligheden for, at k√łn ikke vil betyde s√• meget for dem. N√•r de oplever, at de voksne, de ser, ikke er den stereotype k√łnsrolle, siger Morten Dalsgaard Christensen til Information.¬†

En anden gren af den k√łnsneutrale b√łrneopdragelse er at opfordre til flere slags adf√¶rd, der ikke er bestemt af k√łn. Det vil sige, at man opdrager drenge til husarbejde, mens man ogs√• fort√¶ller piger, at de er modige.¬†

Det sidste element drejer sig om det sprog, man som for√¶lder tager i brug. Her drejer det sig b√•de om at fokusere p√• det sprog, som for√¶lderen selv bruger om k√łn, men ogs√• at give barnet et k√łnsneutralt navn.¬†I Danmark er der i √łjeblikket 777 godkendte k√łnsneutrale navne.