Samliv

Landmand søger kærlighed: Kvinderne er utilfredse med Frede

Du kan se 'Landmand søger kærlighed' på TV 2 Play

I aftenens fjerde program af 'Landmand søger kærlighed' har Frede gjort klar til en hyggelig stund med de fire kvinder med lejrbål og snobrød.

Han er forhåbningsfuld, da programmets værtinde Lene Beier møder ham ved bålpladsen, hvor han fortæller, at to af hans favoritter stadig er blandt kvinderne.

Blandt andet 33-årige Isabella, der på speeddaten fortalte, at hun godt kunne lide traktortræk og øl, hvilket gjorde indtryk på 36-årige Frede.

På overarbejde

Men dagen udvikler sig på ingen måder, som han havde forestillet sig. Isabella overrasker Frede, og hvad der sker, kan du se i aften på TV 2 klokken 20.00 eller allerede nu på TV 2 Play.

Og Frede kommer i den grad på overarbejde, når han med sit generte og lidt tilbageholdende væsen skal imponere og vise interesse for fire kvinder på én gang.

Og det lykkes ikke helt ifølge kvinderne, der pointerer, at han ikke spørger nok ind til dem. TV 2 har talt med Frede og spurgt ham, om han i dag synes, at de havde en pointe. Til det svarede han:

- Det var jeg måske godt lidt klar over, men det var lidt svært. For jeg var meget genert, forklarer Frede.

Se konfrontationen i klippet over artiklen.

Kan godt være romantisk

Han følte ikke, at kvinderne gav ham tid til at prøve at finde sig selv i den meget uvante situation.

- Jeg nåede nærmest ikke at gøre eller sige noget, før de sagde, at jeg ikke havde gjort nok. Man kan godt miste modet, hvis man får at vide, at man ikke er god til noget. Især når man er genert, fortæller Frede.

Og faktisk kan Frede godt lide at være romantisk, men han fortæller, at han bare ikke er god til at være det i dagligdagen.

- Der skal jeg nok hjælpes lidt på vej. Det er ikke, fordi jeg ikke kan tage pænt tøj på og tage i byen og opleve ting med en kæreste. Jeg er klar over, at det er vigtigt, men jeg kræver lige et skub, fortæller han.

'Landmand søger kærlighed' sendes i aften på TV 2 klokken 20.00.

Du kan også se programmet på TV 2 Play

Nedenfor kan se, hvordan det gik, da Frede skulle tage en svær beslutning og sende Maria hjem i tredje afsnit