Fem dilemmaer: Det skal I gøre, når alderdommen banker på i familien

Det er ikke altid, at den syge/ældre har samme opfattelse som partneren og familien om, hvornår vedkommende skal på plejehjem. Det er en problematik, som Alzheimerforeingen  og Ældre Sagen ofte støder på.

- Det er en af de allersværeste situationer ved at være pårørende. Det er ikke noget, der er nogen, der ønsker. Men det kan være nødvendigt, hvis den raske ægtefælle er nedslidt gennem lang tid, eller hvis den syge pludselig ændrer adfærd, siger Kirsten Dyrborg fra Ældre Sagen.

Ane Eckermann fra Alzheimerforeningen er enig i, at det afhænger af de pårørende.

- Hvis den demente ikke kan være alene hjemme, og den pårørende ikke kan være omkring den demente hele tiden, så skal man på plejehjem, siger Ane Eckermann fra Alzheimerforeningen.

Endelig er der aspektet omkring personlig pleje, som også er afgørende.

- Selvom der er tilbud fra hjemmeplejen om hjælp til personlig pleje, så kan de ikke være der i 24 timer, så den pårørende skal kunne hjælpe, hvis behovet opstår. Det kan være en meget voldsom situation, hvor man som pårørende smider håndklædet i ringen, for i det øjeblik hvor du som pårørende bliver plejer, slider det på forholdet, fordi der ikke længere er ligesindethed mellem partnerne, siger Ane Eckermann, der derfor anbefaler, at man overvejer plejehjem, hvis den ene part begynder at blive plejer.

Efter mange års liv sammen i samme bolig er det svært, når den ene pludselig skal flytte. Men ifølge de to rådgivere er det vigtigt at have to hjem i en situation, hvor den ene er syg eller svækket.

- Mange af de mennesker, der bor på plejehjem i dag, er rigtig syge, så derfor kan det være svært for en rask ægtefælle at flytte med. Den raske lever jo også tit længere. I mange tilfælde er man en bedre ægtefælle ved at komme på besøg, for så kan man trække sig tilbage igen og lade op, for så er man også en bedre partner, siger Kirsten Dyrborg.

Dog er det vigtigt, at den, der skal på plejehjem, ikke føler, at de bliver deponeret.

- En god måde at omtale det på er ved at sige, at I nu har to boliger. Man bør tale om det som en vi-form, hvor vi har en stor bolig og en lejlighed, hvor der er personale, siger Ane Eckermann fra Alzheimerforeningen.

Måske har I som par været vant til at rejse sammen, så pludselig er det svært, hvis den ene tager af sted på ferie alene. Men det er vigtigt, at den raske ægtefælle husker at tage på ferie.

- Det er vigtigt at tænke på at få lidt ferie, så man får lidt flere ressourcer til, når man kommer hjem. Den demente får alligevel heller ikke glæde af at tage otte dage til Spanien, fordi den demente bliver forvirret. Samtidig er det vigtigt, at den pårørende lærer at gøre ting på egen hånd, siger Ane Eckermann.

Hvorvidt man skal tale med den demente om ferien, afhænger af, hvilken form for demens, der er tale om. Ved nogle demensformer kan den demente have svært ved at erkende, at de er syge, og så skal man ikke tale om det. Hvis den demente har erkendt sin sygdom, er det dog en god idé at tale om det, man oplever, mener Ane Eckermann.

I starten af sygdomsforløbet, hvor den demente stadig kan rejse, kan det være en god idé at rejse med et vennepar, som kan støtte og hjælpe.

- Familien skal inddrages, så man kan støtte den raske part, siger Ane Eckermann fra Alzheimerforeningen.

Men det kan være svært for de voksne børn og give gnidninger, når de blander sig i forældrenes situation..

- Hos børnene kan der være uenighed om, hvad man skal gøre. Derfor er det virkelig en god idé at lave et plejetestamente om, hvilke ønsker man har, inden man bliver syg, så børnene slipper for diskussioner. Hvis der alligevel opstår uenigheder, skal man søge hjælp fra en professionel, som kan rådgive og finde en løsning, alle er tilfredse med, siger Kirsten Dyrborg fra Ældre Sagen.

Den professionelle hjælp kan for eksempel komme fra en psyolog eller fra kommunen, hvor de blandt andet har demenskoordinatorer, som kan supervisere familierne.

En af de problematikker, der fylder meget i familierne, er økonomien og praktikken. Derfor anbefales det, at man går i gang med at tage stilling til det praktiske tidligt i sygdomsforløbet.

- Det gør det nemmere, når den demente eller svækkede kan være med til at træffe beslutningerne, så når beskeden om demensen har lagt sig og medicinen virker, kan man godt begynde at tale om, hvem der for eksempel skal have fuldmagt, siger Ane Eckermann fra Alzheimerforeningen.

Oftest er det ægtefælden, der får fuldmagten til at handle, når den demente ikke længere selv kan træffe beslutninger. Hvis man ikke får gjort det i tide, skal man søge værgebeskikkelse i Statsforvaltningen, hvis den demente ikke vil give fuldmagten fra sig. 

Endelig er der det økonomiske aspekt. Hos Ældre Sagen får de ofte bekymrede henvendelser om økonomien.

- Der kan være mange bekymringer om, hvorvidt man har råd til at have to boliger, og hvad det koster at bo på et plejehjem, og det er altså ting du nemt kan få svar på gennem rådgivning, siger Kirsten Dyrborg fra Ældre Sagen.