Årgang 0

Årgang 0-mødre: Her er de største udfordringer som mor anno 2016

De er kendt som mor-Theresia og mor-Tina fra Årgang 0. Her fortæller de - i anledning af Mors dag - hvordan det egentlig er at være mor anno 2016.

Vi har set deres børn gå fra at være små til nu at være teenagere. Fulgt dem i tykt og tyndt og været med på sidelinjen, når de store opdragelsesspørgsmål blev diskuteret i familierne. 

I anledning af Mors dag har TV 2 spurgt de to 'Årgang 0'-mødre, Theresia Treschow-Kühl og Tina Elhauge, hvad mor-rollen betyder for dem, hvad de ser som de største udfordringer for nutidens mødre, og hvad de selv gerne ville have vidst, før de fik børn.

Både Theresia Treschow-Kühl og Tina Elhauge er nemlig 'mødre med stort M'. Og begge står de lige nu det sted, hvor de skal give mere og mere slip på deres teenagebørn.

Theresia Treschow-Kühl, mor til 16-årige Rachel:

Theresia Treschow-Kühl med datteren Rachel ved sin side og sin mand Lars og søn David til højre i billedet.

Hvad betyder det for dig at være mor?

Det er en meget vigtig rolle for mig at være mor, fordi vores børn er superønskebørn. De første år er forholdet jo nærmest symbiotisk mellem mor og barn, og derefter skal man give mere og mere slip på dem. Det kræver også, at man indimellem må nytænke sig selv og sin rolle som mor.

Hvilken slags mor er du?

Jeg er mor med stort M, der tager ansvar for mine unger – uden at curle for dem. Jeg plejer at sige, at jeg er faldskærmsmor, fordi jeg gerne sparker mine unger ud fra reden – dog med faldskærm på.

Fakta om 'Årgang 0'

'Årgang 0' er en dokumentarserie, som siden efteråret 1999 har fulgt fire familier i Danmark. Fire familier, som hver for sig er meget forskellige, men som har dét til fælles, at de fik et barn i begyndelsen af år 2000.

Familierne er blevet fulgt jævnligt af et filmhold igennem både store og små begivenheder. Samtidig optager familierne selv i deres hverdag og laver videodagbøger.

Dokumentarserien følger børnene, til de bliver voksne, og er derfor samtidig en fortælling om det danske samfund, mens det udvikler sig i begyndelsen af det 21. århundrede.

Christian i Aarhus kom først med i tv-serien i 2008 som erstatning for en af de oprindelige deltagere, Mathilde fra Østerbro.

Du arbejdede som præst, da Rachel var barn. Hvor meget har Kristendommen betydet for din rolle som mor?

Jeg har prøvet at give videre, at Kristendommen er et godt og venlig sted at være, hvor man dyrker det sociale engagement rigtig meget. Jeg synes, det er vigtigt at vide, hvad vi kommer af. Hvad er det gode, vi tager med os? Hvilken styrke har vi som familie?

At være mor er jo ikke bare mig. Der er også min mor, mormor og videre tilbage. Mors dag handler jo i virkeligheden meget om, hvor vi hører til. Og ved man, hvor man hører til, er det meget nemmere at begå sig i en forvirret, globaliseret verden - som eksempelvis nu hvor Rachel snart rejser til Argentina alene.

Hvad er den største udfordring for mødre anno 2016?

Den irriterende mobiltelefon. Jeg ser alt for mange mødre begravet i deres telefoner, mens deres børn hopper rundt på tungen for at få opmærksomhed. Læg den nu. Det går så hurtigt, og de bliver så hurtigt store.

Samtidig vil mange forældre det hele i dag, og det kan man bare ikke. Men det betyder jo ikke, at livet går i stå. Mange blive skilt, fordi de ”har glemt hinanden, og der ikke var plads til dit og dat”, men vent nu bare nogle år, så får I tiden tilbage til hinanden.

Hvordan er det at være mor, der hvor I står som familie lige nu?

Jeg vil sige, at det handler meget om at være støttende og stå til rådighed, hvor det tidligere var en mere massiv omsorgsrolle. Det er nu, de skal have dannelsen med sig, så vi snakker om kunst, kultur, politik, religion og musik. Vi prøver at vise vejen for, hvad vi synes er rigtigt, og så diskuterer vi, hvad de synes.

Tina Elhauge, mor til 16-årige Christian:

Tina Elhauge med sin mand Mogens og deres tre drenge Christian, Oscar og Ludwig

Hvordan har mor-rollen ændret sig for dig gennem årene?

Da drengene var små, var jeg jo mor på en rigtig mor-måde. Men efter de er blevet større, er de blevet mere selvstændige og har ikke brug for mig på samme måde mere. Alligevel er jeg stadig ved at dø af skræk hver dag over, at der skal ske dem noget. Det ændrer sig nok aldrig. Jeg er stadig mor – men ikke på samme måde, som da de var små.

Hvad vil du sige er den største glæde ved at blive mor?

Det er de små ting. De daglige blikke fra deres øjne, taknemmeligheden, og når de siger noget, som går lige i hjertet. I øjeblikket går jeg med krykker efter en løbeskade, så de er nødt til at hjælpe mig, og det gør de virkelig. Når moren er nede, så viser de sig som mænd og kommer med en dyne og en pose ærter. Så viser de deres kærlighed.

Hvad har været det sværeste ved mor-rollen?

Jeg synes, det var hårdt, da børnene var små, og jeg arbejdede alt for meget. Der oplevede jeg virkelig følelsen af ikke at kunne slå til nogen steder. Hverken som hustru, på arbejdet eller som mor for mine børn. Jeg var alt for langt nede på batterier, og så suser tingene bare forbi en. Derfor sagde jeg mit job op og startede som selvstændig. Det er den bedste beslutning, jeg nogensinde har taget – og en beslutning, jeg skulle have taget allerede, da Christian var spæd.

Hvad ville du ønske, du havde vidst, før du blev mor?

Jeg ville ønske, jeg havde vidst noget mere om at være mor. Jeg forestillede mig, at jeg kunne rejse rundt på messer og køre med 400 kilometer i timen, men det kunne jeg bare ikke længere. Så jeg ville ønske, at jeg havde vidst, at det er skidehårdt at være mor.

Hvad ser du som den/de største udfordringer for mødre anno 2016?

Det er at få tiden til at slå til. Nu har jeg som sagt ligget herhjemme med benet oppe i halvanden uge, og i den tid har jeg besluttet, at jeg vil tage fri om fredagen. Der går ikke så mange år, før børnene ikke bor hjemme længere. Så jeg vil gerne være sammen med dem, mens jeg kan.

Hvad er dit bedste råd til mødre anno 2016?

Tag en uge for dig selv og ked dig helt vildt meget og se nogle dårlige serier. Så finder man nemlig ud af, hvad der er vigtigt. Det har du ikke tid til mellem arbejde, madlavning og lektiehjælp. Toget kører bare, og så opdager du det først for sent.

Når man bliver 80 år, vil jeg man jo aldrig fortryde, at man tog fri hver dag. Det er jo familien, vennerne og specielt børnene, der betyder noget, når man tænker over det. Så er alt andet ligegyldigt. Derfor skal man også bruge sin tid der.