Samliv

Mor til autist: Hvis man kunne scanne for det, valgte jeg mit næste barn fra

Sanne Winther ved, hvad det vil sige at være mor til en autist. Derfor ved hun også, at hun i dag ville vælge et autistisk barn fra, hvis man kunne.

Thomas Winther ligner umiddelbart enhver anden dreng på fem år. Iført sko og jakke drøner han i højt humør ind og ud af familiens hus i Fåborg, men da hans mor vil have skoene af ham, vælter Thomas' verden. Hans skingre skrig bliver højere og højere, og tårerne triller ned af kinderne.

Det er Thomas' autistiske sind, der har taget over, og det hele er blevet for meget for ham. Hans mor, Sanne Winther, tager sin søn op og holder ham tæt ind til sig.

Fakta om autisme

Autisme er en fællesbetegnelse for forskellige former for udviklingsforstyrrelser.

Personer med autisme har som regel problemer inden for tre områder, som kaldes ”triaden”:

  • Afvigelser i forestillingsevnen
  • Afvigelser i kommunikationen
  • Afvigelser i det sociale samspil 

De forskelige diagnoser inden for autismespektret er bl.a.: 

  • Infantil autisme
  • Atypisk autisme
  • Gennemgribende udviklingsforstyrrelse uspecificeret
  • Gennemgribende udviklingsforstyrrelse anden
  • Aspergers syndrom

Eksperter anslår, at omkring 50.000 danskere – dvs. 1 ud af 100 – har autisme i en eller anden form.

Kilde: Autismeforeningen

- Det gør ondt at se, når ens barn ikke kan rumme noget, ikke kan noget overhovedet, og bare græder og skriger, fordi det har det skidt indvendig, fortæller Sanne Winther.

Episoden stammer fra TV 2s dokumentar 'Da autismen ramte os', der over et halvt år har fulgt to familier med autisme helt inde på livet.

Hvorfor få et barn mere?

I dokumentaren, der blev sendt torsdag aften, ser man, hvordan autismen gør det svært for femårige Thomas at være sammen med andre mennesker, og hvilke konsekvenser det har for resten af familien. Samtidig afslører Sanne Winther til sidst, at Thomas faktisk snart skal være storebror - og at det er helt planlagt.

Netop den nyhed har efterfølgende undret mange seere. For hvorfor vælger man at få et barn mere, når man samtidig har brug for aflastning til sin autistiske søn? Den undren forstår Sanne Winther godt. Derfor er det vigtigt for hende at understrege, at det handler ikke om, at familien ikke kan rumme Thomas.

- Vi får et barn mere, fordi vi har lyst og overskud til det. At Thomas er i aflastning en gang om ugen er for at give rum til, at vores ældste datter Kaya har sin mor og far for sig selv, fordi lillebror i stressede perioder tager meget tid i det daglige, siger Sanne Winther, der torsdag efter dokumentaren sad klar til at besvare seernes spørgsmål. 

Ikke et skyggebarn

Hun forklarer samtidig, at beslutningen om at få et barn mere har været længe undervejs. Løbende har parret diskuteret for og imod - og også vendt muligheden med datteren Kaya.

Vi ville aldrig undvære Thomas, men vi ville gerne undvære hans udfordringer.

Sanne Winther, mor til Thomas.

Da autisme oftest er genetisk bestemt, er der nemlig en risiko for, at barn nummer tre også bliver autist ligesom Thomas. Men her var reaktionen fra syvårige Kaya: Og hvad så?

- Vi er meget opmærksomme på at prioritere vores datter. Her i weekenden var vi eksempelvis på forlænget weekend bare mor og datter, hvor hun havde mig helt alene. Hun er bestemt ikke et skyggebarn, men en glad og udadvendt pige, siger Sanne Winther. 

Torsdag var Sanne Winther i 'Go' morgen Danmark', hvor hun uddybede valget om at få et barn mere:

Ville vælge et autistisk barn fra

Da det ikke er muligt at screene for autisme i dag, kan familien ikke vide på forhånd, om deres kommende barn også er autist. Ifølge danske eksperter, som TV 2 har talt med, er det sansynligt, at man i fremtiden vil kunne screene, afhjælpe – og måske endda hindre – autisme, før barnet bliver født. 

Om det venter lige om hjørnet eller først om ti år, er dog svært at sige. Men Sanne Winther håber på, at det bliver muligt en dag.

- Vi ville aldrig undvære Thomas, men vi ville gerne undvære hans udfordringer. Så kunne man screene barnet og se, at vi ventede et barn med autisme, så havde vi valgt det fra, siger Sanne Winther.

Hun understreger igen, at det ikke hænger sammen med, at familien ikke kan klare Thomas' særlige behov. Men at omverdenens måde at håndtere autister på, gør det svært at være som ham.

- Livet er bare mindre kompliceret med et barn uden diagnoser. Men det gør jo ikke, at Thomas ikke er fantastisk. Lige så hårdt det er, når han er stresset, lige så glad, kærlig og omsorgsfuld er han jo også, når han har de rigtige rammer, siger Sanne Winther. 

Fremtiden er uvis

Heldigvis er Thomas' stressede perioder nedadgående i både perioder og længde, fordi familien så vidt muligt prøver at indrette hverdag efter hans behov. Og når stressniveauet er langt nede, er familielivet næsten normalt med plads og rum til alle, forklarer Sanne Winther. 

Ingen ved, hvordan Thomas' autisme vil udvikle sig fremover. Derfor prøver Sanne Winther ikke at tænke for meget på fremtiden - ligesom hun heller ikke ligger søvnløs over, om hendes kommende barn bliver autist. 

- Vi kan jo ikke gøre så meget. Vi vil nyde nummer tre, og så må vi jo se det an, når han eller hun bliver ældre. Nu ved vi jo, hvad vi skal være opmærksomme på, og vi har rammerne derhjemme til det, siger Sanne Winther.

TV 2 har i samarbejde med Landforeningen Autisme samlet en række kendetegn, som forældre kan være opmærksomme, hvis man har en mistanke om, at ens barn har autistiske træk. Dem kan du se herunder:

Her er fem tidlige tegn på autisme

  1. Vigende øjenkontakt

    Hos småbørn kan man kigge på øjenkontakten og holde øje med, om barnet viger for at kigge forældrene i øjnene. Autistiske børn vil typisk ikke få noget ud af den øjenkontakt og vil derfor ikke forsøge at holde den. Hvorimod ikke-autistiske børn vil forsøge at kigge interesseret på mennesker for at kunne forstå og tolke omgivelserne. 

  2. Delt opmærksom

    Hvis forældrene for eksempel peger på noget, og barnet ikke opfatter den ’fælles opmærksom’ mod noget bestemt.

  3. Forskrækkelse

    Hvis du leger uskyldige lege med barnet på puslebordet i stil med: ”Her kommer der en lille edderkop og kilder maven”, og barnet bliver forskrækket fremfor at forstå legen som hyggelig og naturlig. 

  4. Manglende behov for kontakt

    Hvis barnet ikke søger kontakt hos forældrene, men nærmere bliver stiv i kroppen og afvigende, hvis forældrene forsøger at kramme barnet.

  5. Inaktivitet

    Hvis barnet er meget inaktivt og for eksempel ikke gør opmærksom på sig selv, når det vågner. Men det kan også være helt modsat, hvor barnet skriger konstant og nærmest ikke sover. Dette parameter er svært at vurdere ud fra.